PopulærtDP World TourRafa Cabrera Bello vandt spansk duel om Open de España

Rafa Cabrera Bello vandt spansk duel om Open de España

Rafa Cabrera Bello vandt ACCIONA Open de España på Club de Campo Villa de Madrid efter omspil mod Adri Arnaus. Det blev således en spansk duel om det spanske mesterskab, der blev spillet første gang i 1912. Se højdepunkter fra Rafa Cabrera Bellos finalerunde i videoen ovenfor.

Lucas Bjerregaard var nr. 9 i -11 inden finalerunden, som han gik i -3, hvilket gav en 12. plads i -14. Joachim B Hansen begyndte dagen som nr. 21 i -9, og med en runde i -2 blev han nr. 24 i -11. Søren Kjeldsen gik -3 og sluttede som nr. 53 i -7.

Nicolai Højgaard, Jeff Winther og Thorbjørn Olesen missede cuttet.

Rafa Cabrera Bello vandt efter 2. plads sidste gang

Inden finalerunden indtog Rafa Cabrera Bello førstepladsen i -17 foran Adri Arnaus og Julien Guerrier i -15, men det forspring mistede han med en dobbeltbogey på første hul.

Rafa Cabrera Bello og Adri Arnaus sluttede i -19 inden Rafa Cabrera Bello vandt med en birdie på første omspilshul.

Grant Forrest, Shubhankar Sharma og Julien Guerrier delte 3. pladsen i -17 foran Wilco Nienaber, Wil Besseling og Jack Senior på den delt 6. plads i -16.

Verdensetteren Jon Rahm, der har vundet de seneste to udgaver i 2018 og igen i 2019 foran netop Rafa Cabrera Bello, så efter de første to runder ud til at leve op til favoritværdigheden, men efter +1 i tredje runde begyndte han finaledagen på en 9. plads i -11. En runde i -2 gav en 17. plads i -13.

Fjerde sejr på Europa Touren – har mistet PGA Tour kort

Det var 37-årige Rafa Cabrera Bellos fjerde sejr på Europa Touren, hvor han tidligere har vundet Austrian Golf Open 2009, Omega Dubai Desert Classic 2012 og Aberdeen Asset Management Scottish Open 2017.

De seneste år har han spillet meget på PGA Tour, men efter en 61. plads på FedExCup ranglisten i 2017, en 41. plads i 2018 og en 70. plads i 2019 blev han nr. 129 i 2020 og nr. 170 i den netop afsluttede 2021 sæson, så han har mistet sit PGA Tour kort.

ACCIONA Open de España, resultat

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk