AnbefaletR&A og USGA vil lave et fælles handicap system

R&A og USGA vil lave et fælles handicap system

Det er sikkert noget de færreste golfspillere tænker over, men rundt om i verden findes der seks forskellige handicap-systemer. Under ledelse af R&A og USGA arbejdes der nu for at lave et fælles sæt regler, som skal bruges i hele verden.

I Danmark og det øvrige europæiske fastland spiller vi efter det såkaldte EGA system. I Storbritannien og Irland har man CONGU systemet, i Sydafrika er det SAGA, i Argentina er det AAG, i Australien er det GA, mens man i USA og flere end 50 andre lande bruger USGA systemet.

Af de omkring 61 mio. golfspillere i verden, er det kun godt 15 mio. i 80 lande, som har et handicap. Mange, særligt udenfor Europa, spiller således golf uden at have et registreret handicap.

Har arbejdet på et nyt system i nogle år

Der er ligheder, men også store forskelle, i de seks systemer, som man har analyseret de seneste år.

Under ledelse af R&A og USGA er der nedsat en komite med repræsentanter fra de seks organisationer bag systemerne samt Japan Golf Association og Golf Canada.

Allerede senere på året forventer man at komme med et forslag til et fælles handicap-system.

– I nogen tid har vi været bekymret over, at mange golfere finder handicap systemerne komplicerede, og det kan være frustrerende når det ikke gælder på samme måde over hele verden, siger R&A direktøren Martin Slumbers i en pressemeddelelse.

Også hos USGA ser man fordelene ved et fælles globalt system:

– Et vidunderligt aspekt ved golf som adskiller det fra andre sportsgrene, er muligheden for at spillere med forskellige evner kan spille mod hinanden på et rimeligt grundlag gennem handicappet, siger USGA direktøren Mike Davis og fortsætter:

– Med et globalt system vil golfbaner blive rated og handicap beregnet på en ensartet måde over hele verden. At fjerne hindringerne og tilbyde en nem måde at udregne det for alle er fantastisk for golfspillet og golfere overalt.

R&A og USGA er også på vej med en forenkling af golfreglerne, ligesom Mike Davis har åbnet op for, at der måske skal laves regler for bolde der flyver kortere.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk