R&A, der arrangerer The Open, har annonceret at årets præmiesum hæves med 2,5 mio. $ til 14 mio. $ svarende til knap 104 mio. danske kroner.
Med LIV Golf turneringerne, hvor der spilles om 25 mio. $, er der kommet et øget pres på andre store turneringer og majors. Det er dog en kamp der ikke umiddelbart kan vindes, men til gengæld har The Open 150 års historie og traditioner.
Præmiesummen for The Open er således hævet markant, og der er 2,5 mio. $ til vinderen af The Open.
– Der har det seneste år været betydelige ændringer i præmiepengene. Vi har derfor øget præmiesummen med 22 %, hvilket betyder, at præmiesummen er steget med mere end 60 % siden 2016. Vi laver denne betydelige investering samtidig med, at vi balancerer vores bredere engagement i at udvikle golf på alle niveauer rundt om i verden og fortsætter med at løfte AIG Women’s Open, siger R&A direktøren Martin Slumbers i en pressemeddelelse.
Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
The Open, leaderboard
– alternativ på pgatour.com