PopulærtDP World TourProfiler: Henrik Stenson - Henrik's Journey

Profiler: Henrik Stenson – Henrik’s Journey

PGA Tour har lavet en interessant kortfilm om Henrik Stensons rejse til verdenseliten. En rejse med op- og nedture.

Den 10 minutter lange film kan ses ovenfor, hvor der er interviews med familie, venner og naturligvis Henrik Stenson selv.

41-årige Stenson har haft en flot karriere med bl.a. 11 Europa Tour sejre, fem PGA Tour sejre samt en sølvmedalje ved OL 2016. Hans hidtil største sejre er The Open 2016 og The Players Championship 2009.

I 2013 vandt han Tour Championship sæsonfinalerne på både PGA Tour og Europa Touren, hvilket var med til at sikre ham FedExCup sejren og førstepladsen på Race to Dubai ranglisten, som han også vandt i 2016.

Op- og nedture samt økonomisk bedrag

Der har været flere op- og nedture i Stensons karriere som følge af bl.a. skader og et stort økonomisk bedrag.

I 2001 kom Stenson i top-75 på verdensranglisten, men faldt så tilbage til en 621. plads i 2003. Han kæmpede sig tilbage til en top-10 placering i foråret 2007, hvorefter han holdt sig i top-20 frem til maj 2010 med en 4. plads i maj 2009 som det bedste.

Derefter kom en lang nedtur, hvor Stenson var nede som nr. 230 på verdensrangliste i februar 2012. Det var i den periode, at Stenson mistede en stor del af sin formue, hvilket der kan læses mere om nedenfor.

Endnu engang kom Stenson tilbage til verdenstoppen, hvor han har været en fast del af top-10 på verdensranglisten siden august 2013. Hans hidtil bedste placering er en 2. plads, som han havde flere gang i 2014 og 2015.

Blev snydt for omkring 8 mio. $

I 2009 blev finansmanden Allen Stanford tiltalt for gennem 22 år at have snydt omkring 17.000 investorer for 7 mia. $ i en såkaldt Ponzi-fidus. I en Ponzi-fidus får de første investorer et stort afkast, men reelt har de blot fået udbetalt nogle af de penge, som de senest tilkomne investorer har betalt, så til sidst er der ikke flere penge tilbage.

Henrik Stenson havde angiveligt investeret mere end 8 mio. $ hos Stanford, hvilket var størstedelen af hans daværende formue som derved gik tabt.

Stenson har aldrig mødt Allen Stanford, som via sit firma ellers var sponsor for ham, så Stenson bar et logo for Stanford. Firmaet var også titelsponsor for PGA Tour turneringen Stanford St. Jude Classic fra 2007 og frem til svindelen blev afsløret i 2009.

Allen Stanford nægtede sig skyldig i svindel, men i 2012 blev han kendt skyldig og idømt 110 års fængsel.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk