DM Veteraner og DM Superveteraner blev spillet i Ledreborg Palace Golf Club den forgangne weekend. Veteraner er spillere der er 60 år eller fylder 60 i år, mens det er 70 år for Superveteraner.
DM er for både amatører og non-amatører, så professionelle kan også deltage.
Mette Møller og Nigel Willett vandt DM Veteran
Kokkedal Golfklubs mangeårige Pro-træner Nigel Willett vandt DM Veteran for herrer i +6 foran Thomas Frithjof fra Simon’s Golf Club i +9.
Neil Mcbeth Mason fra Ledreborg Palace Golf, Henrik Thouber fra Kokkedal Golfklub og Claus Jensen fra Ishøj Golfklub delte 3. pladsen i +13. Neil Mcbeth Mason fik bronze, da han var bedst over de sidste 36 huller.
Hos damerne vandt Mette Møller fra Furesø Golfklub i +18 foran Annette Borch-Jensen fra Greve Golfklub i +37 og Helle Zobbe Mortensen fra Værløse Golfklub i +39.
Iris Christoffersen og Hans Victor vandt DM Superveteran
Hans Victor fra Københavns Golf Klub vandt DM Superveteran for herrer i +15 foran Kim Nielsen fra Grenaa Golfklub i +16 og Hans Stederup fra Rungsted Golf Klub i +17.
78-årige Hans Stenderup gik runder i 81, 72 og 77, så i to ud af tre runder var han bedre end sin alder. Imponerende.
DM Superveteran – herrer, resultat
Der var kun to deltagere i damerækken, hvor Iris Christoffersen fra Maribo Sø Golfklub vandt i +23 foran Henny Borød fra Simon’s Golf Club i +81.