PopulærtPGA TourPresidents Cup 2019 – Team USA

Presidents Cup 2019 – Team USA

USA med Tiger Woods som spillende kaptajn stiller med et meget stærkt hold i Presidents Cup, som spilles fra torsdag til søndag, den 12. – 15. december, på Royal Melbourne i Australien. Ernie Els er kaptajn for det internationale hold.

USA har kun tabt ét af 12 Presidents Cup opgør siden den første udgave i 1994, og det var på netop Royal Melbourne i 1998. I den Ryder Cup lignende turnering spiller USA mod resten af verden bortset fra Europa.

En skadet Brooks Koepka har meldt afbud, og er blevet erstattet af Rickie Fowler, mens Jason Day har meldt afbud til det internationale hold, hvor han er blevet erstattet af Byeong-Hun An.

USA er storfavoritter med tolv fra top-24 på verdenranglisten

USA har det på papiret klar bedste hold. Alle 12 amerikanske spillere er i top-24 på verdensranglisten med en gennemsnitsplacering som nr. 12,2, selvom verdensetteren Brooks Koepka ikke er med! Gennemsnitsplaceringen på det internationale hold er 40,2 med Adam Scott på 18. pladsen som den højest rangerede.

Der er fem rookies på det amerikanske hold, hvoraf Bryson DeChambeau og Tony Finau har erfaring fra Ryder Cup 2018, mens der er syv rookies på det internationale hold.

GOLFTV sender direkte fra torsdag til søndag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Rickie Fowler under en træningsrunde op til Presidents Cup 2019 – Foto: golfsupport.nl

Nedenfor ses de 12 spillere på det amerikanske Presidents Cup 2019 hold. OWGR er placering på verdensranglisten den 9. december 2019.

NavnAlder
Deltog iStatistik (V-T-D)OWGR
2Justin Thomas2620173-1-14
3Dustin Johnson352011, 15 & 178-4-25
4Patrick Cantlay27Rookie7
5Xander Schauffele26Rookie9
6Webb Simpson342011 & 135-3-211
7Matt Kuchar412011, 13, 15 & 176-8-224
8Bryson DeChambeau26Rookie13
WCTony Finau30Rookie16
WCPatrick Reed292015 & 174-3-212
WCGary Woodland35Rookie17
WCTiger Woods431998, 00, 03, 05, 07, 09, 11 & 1324-15-16
WCRickie Fowler302015 & 174-3-122

Spillende kaptajn: Tiger Woods
Vicekaptajner: Fred Couples, Zach Johnson og Steve Stricker

Den første udgave af Presidents Cup blev spillet i 1994

Mens Ryder Cup blev spillet første gang i 1927 som et opgør mellem USA og Storbritannien, så er Presidents Cup noget nyere, da den første udgave blev spillet i 1994.

Presidents Cup spilles hvert andet år, så USA spiller skiftevis Ryder Cup og Presidents Cup.

USA har kun tabt én gang

USA har vundet 10 af 12 opgør, mens det Internationale hold kun har vundet én gang i 1998.

I 2003 delte man, selvom det egentlig skulle være afgjort i omspil. Tiger Woods og Ernie Els spillede også tre hullers omspil, men da stillingen stadig var lige og mørket faldt på, så valgte kaptajnerne Jack Nicklaus og Gary Player at dele opgøret.

Team USA ved Presidents Cup 2019 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk