Asian TourPrayad Marksaeng vandt på Asian Tour, da Adam Scott faldt tilbage

Prayad Marksaeng vandt på Asian Tour, da Adam Scott faldt tilbage

Prayad Marksaeng fra Thailand vandt SMBC Singapore Open på Sentosa Golf Club, hvor de fire bedste kvalificerede sig til The Open.

Marksaeng begyndte finalerunden på en 12. plads, men efter en runde i -4 vandt han i -9 foran Phachara Khongwatmai, Juvic Pagunsan, Jbe Kruger og den forsvarende mester Younghan Song i -8.

Adam Scott, der vandt Singapore Open i 2005, 2006 og 2010, førte inden finalerunden, men blev nr. 9 i -6 efter en skuffende runde i +3.

Der var flere store profiler i turneringen, som var tællende til Asian Tour og Japan Golf Tour. Sergio Garcia blev nr. 11 i -5, mens Ernie Els var ét slag fra at klare cuttet.

$ 1 mio. og fire pladser i The Open
Der blev spillet om en præmiesum på $ 1 mio., hvoraf Prayad Marksaeng fik $ 180.000.

Turneringen var også en del af The Open Qualifying Series, så de fire bedste – der ikke i forvejen var kvalificeret – kommer med i The Open 2017 på Royal Birkdale.

De fire blev Prayad Marksaeng, Younghan Song, Phachara Khongwatmai og Jbe Kruger. Kruger tog den sidste plads, da han som nr. 312 på verdensranglisten er bedre placeret end Pagunsan, der er nr. 476.

Marksaengs 10. sejr på Asian Tour
Det var 50-årige Marksaeng 10. sejr på Asian Tour og hans sjette på Japan Golf Tour. Han fylder 51 år den 30. januar.

Sidste år havde han tre top-15 og en enkelt top-10 placering på Asian Tour, mens han vandt fire turneringer på Japan Senior Tour heriblandt både Japan Senior Open og Japan PGA Senior Championship, som er majors på den japanske senior tour.

SMBC Singapore Open, resultat

Phachara Khongwatmai, Prayad Marksaeng, Jbe Kruger og Younghan Song kvalificerede sig til The Open – Foto: Asian Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk