PopulærtLadies European TourPradenne vandt Jabra Ladies Open, hvor der var kæmpe bonus til top-2

Pradenne vandt Jabra Ladies Open, hvor der var kæmpe bonus til top-2

Astrid Vayson de Pradenne vandt Jabra Ladies Open, som var tællende til både Ladies European Tour og LET Access Series, der kan sammenlignes med herrernes Challenge Tour. Top-2 kvalificerede sig til årets sidste major, Evian Championship, til september.

Daisy Nielsen var eneste danske deltager på Evian Resort GC, og efter runder i +2, +3 og +4 sluttede hun som nr. 46 i +9.

Daisy Nielsen – Foto: Ladies European Tour / Tristan Jones
De førende faldt tilbage – Pradenne vandt efter omspil

Inden finalrunden havde Ursula Wikstrom føringen i -6 foran Felicity Johnson, Annabel Dimmock og Marianne Skarpnord i -4. Af de fire var Felicity Johnson dog den bedste i finalerunden, som hun gik i par, så de blev overhalet.

Astrid Vayson de Pradenne fra Frankrig og tyske Karolin Lampert var begge rundt i -4, så de sluttede i -7 inden Pradenne vandt turneringen med en birdie på første omspilshul.

Svenske Cajsa Persson blev nr. 3 foran Felicity Johnson i -4. Cloe Frankish og Ursula Wikstrom delte 5. pladsen i -3.

Plads i Evian Championship og Ricoh Women’s British Open

Der blev spillet om to pladser i major turneringen The Evian Championship, som også spilles på Evian Resort GC fra den 13. – 16. september.

De to pladser gik således til Astrid Vayson de Pradenne og Karolin Lampert.

Inden turneringen var 32-årige Pradenne uden et fuldt kort til LET, men det har hun fået nu, ligesom hun også har kvalificeret sig til Ricoh Women’s British Open.

Mens præmiesummen i ugens turnering var på 120.000 €, hvilket gør det til en lille LET turnering og den største på LETAS, så spilles der om 3,85 mio. $ i Evian Championship.

Jabra Ladies Open, resultat

Astrid Vayson de Pradenne efter sejren i Jabra Ladies Open 2018 – Foto: Ladies European Tour / Tristan Jones

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Billedgalleri: Dansk Golfshow 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Dansk Golfshow...

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk