PopulærtDP World TourPoulter: - Mine golfkøller bliver ikke pakket væk

Poulter: – Mine golfkøller bliver ikke pakket væk

Opdateret: Ian Poulter har alligevel fået sit PGA Tour kort for 2016-17 sæsonen fornyet efter en regelændring. Læs mere i denne artikel.

— oOo —

Ian Poulter har mistet sit fulde PGA Tour kort, da han ikke formåede at udnytte sin Major Medical Extension efter en lang skadespause sidste år.

Dermed er han i høj grad afhængig af sponsorinvitationer for at kunne spille på PGA Tour, mens han fortsat har en Medical Exemption på Europa Touren.

– Alt er ikke dårligt, vel? Mit helbred er godt, og jeg spiller golf. Jeg kan stadig spille golf, sagde Poulter på et pressemøde efter sit missede cut i Valero Texas Open.

– Det er blevet lidt overdramatiseret

41-årige Poulter mener, at medierne lidt har overdramatiseret, at han står uden et PGA Tour kort. Han forsøger at underspille situationen, selvom det nu er ganske alvorligt at stå uden et PGA Tour kort. Når en spiller som Poulter først har mistet kortet, så er det svært at få tilbage, medmindre han vinder en turnering.

– Der er stillet mange spørgsmål, men jeg synes det er blevet lidt overdramatiseret. Selvfølgelig ville jeg gerne have gjort det godt i denne uge og beholdt kortet, men det skete ikke, sagde Poulter og fortsatte:

– Det betyder ikke, at mine golfkøller bliver pakket væk, så I aldrig ser mig igen. Jeg har en masse arbejde foran mig.

Vil spille flere turneringer i Europa

Med den dårlige PGA Tour kategori er det svært for Poulter at planlægge sin sæson, men vi kommer til at se ham mere på Europa Touren.

– Som det er nu, så ved jeg ikke hvilke turneringer, jeg evt. kan komme med i. Så det mest frustrerende for de kommende måneder er, at jeg ikke kan planlægge min turneringsplan. Jeg skal være klar om mandagen.

– Jeg vil forsøge at kvalificere mig til US Open og The Open, ligesom jeg vil spille nogle turneringer i Europa. Jeg kommer til at spille flere turneringer i Europa, hvilket er det jeg skal gøre.

12 Europa Tour sejre og to PGA Tour sejre

Ian Poulter har vundet 12 gange på Europa Touren heriblandt WGC – Accenture Match Play Championship 2010 og WGC – HSBC Champions 2012, som også var tællende på PGA Tour.

I 2010 var Poulter fremme som nr. 5 på verdensranglisten, hvor han er nr. 190 i denne uge.

Poulter spiller også på PGA Tour i den kommende uge

Allerede i den kommende uge spiller Poulter dog igen på PGA Tour, da han er på hold med Geoff Ogilvy i Zurich Classic of New Orleans, hvor der er 80 to-mandshold.

Søren Kjeldsen også med i Zurich Classic of New Orleans, hvor han danner par med Alex Cejka.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk