Rembrandt viste i 1600-tallet, hvordan der blev spillet ”ringbold” på landjorden og ”kolf” på de tilfrosne nederlandske søer. Men golfens pilgrimme tager nu ikke til Holland, når de opsøger sportens helligdomme, men derimod til Skotland, hvor enhver ved at Mary Stuart ikke alene var Queen of Scotts men også Mother of Golf – og det var længe før hollænderne skøjtede rundt med en gren i hånden og en sten på isen.
Den skotske pilgrimsrejse er længere en Caminoen, hvis man bare skal omkring en brøkdel af de historiske baner; undervejs er der imidlertid andre store natur- og kulturoplevelser, så når man pakker kufferterne, skal man huske vandrestøvlerne og en god guidebog – udover køllerne, forstås.
Her er 2. del af historien om nogle pilgrimsrejsende i det skotske lav- og højland. 1. del kan læses her.
Cawdor Castle Golf Club
De næste dage bliver en litterær rejse nordover for at se nærmere på nogle af de lokaliteter, der optræder i Shakespeares Macbeth. På Glamis Castle, hvor man påstår William Shakespeare henlagde Macbeths mord på Kong Duncan, fortælles det, at Macbeth er fyldt med hekse og trolderi, fordi The Great Bard skulle tækkes James I, der nærede en ganske særlig interesse for heksekunster. James overværede selv uropførelsen i 1607, i øvrigt sammen med sin danske svoger Christian IV.
Videre forbi Scone Palace, hvor Macbeth og andre konger tidligere blev kronet ved den hellige Stone of Destiny, som englænderne stjal, men som skotterne fik hjem for få år siden, hvorfor de nu nidkært vogter over den sammen med kronregalierne på Edinburg Castle.
Den kulturelle turs sidste etape er lidt udenfor Inverness ved Cawdor Castle. Mens pigerne hører nærmere om Macbeth og andre thanes of Cawdor, spiller drengene den korte, sjove 9-hullers golfbane lige uden for slottet.
Cawdor Castle er fra 1370 på et tidspunkt, hvor køller var i hyppig brug, ”but not for sporting reasons”, lyder det fra pro’en i den gamle sigøjnervogn, der tjener som starter’s house – og som ses øverst af denne artikel. Hullerne har navne, og selv om de fleste er korte par-3 huller, finder vi snart ud af, hvorfor 2. kaldes No Swearing og 8. A Far Cry…
Isle of Skye Golf Club
Turen går videre sydpå til Skye, den største ø i de Indre Hebrider. Øen har sit navn fra olddansk skuy (sky), og man forstår udmærket hvorfor. Det blygrå skydække hænger lavt, men det afholder naturligvis ikke virkelige golfere fra at spille øens linksbane i Sconser, omkring 20 kilometer syd for den pittoreske hovedby Portree. Regnen vælter snart ned, og vi ser ikke noget til den efter sigende fabelagtige udsigt til de røde Cuillins-bjerge og øen Raasay.
Banen er på ni huller med atten teesteder, hvilket bliver til tolv par-4 og seks par-3 huller. En forholdsvis enkel og kort bane, men når vinden kommer ind fra havet, er især par-4 hullerne absolut lange nok. Da der samtidigt er skrånende fairways og ofte vand i spil, skal man omhyggeligt overveje sit course management hele vejen rundt.
Og når så skyerne over Skye tømmer deres vandbeholdning, som det var tilfældet denne julisommerdag, giver linksbanen i Sconser rigeligt med udfordringer.
Vi får Bed & Breakfast hos Mrs. MacDonald, som ved morgenbordet fortæller os om, hvordan vore forfædre vikingerne i sin tid fordrev kelterne til det skotske højland, til Irland og til Bretagne i Nordfrankrig, men at det keltiske sprog fortsat trives som gælisk, irsk og bretonsk. Vi siger tak for kaffe og lærer at sige tapa leat (tak) og chan eil Gàidhlig agam (jeg taler ikke gælisk), inden vi tager på udflugt til den nordlige del af Skye. Der er opklaring og Quiraing-bjergene dukker frem af disen, forstår vi bedre, hvorfor et reklamebureau netop denne dag har valgt at optage en film på disse kanter.
British Open
Torsdag og fredag er hele familien tidligt oppe for at være i Troon til British Open inden trafikken bryder sammen. The Open – verdens nok største golfturnering (en betegnelse kun enkelte amerikanere drager i tvivl) – har naturligvis alle stjernerne til start: Woods, Els, Goosen, Singh, Michelson, Bjørn og Ian Poulter, hvis bukser syet af Union Jack udløser brede smil.
Pro’erne kæmper sig igennem Royal Troons vanskelige linksbane. Els med stor succes på 8. hul – The Postage Stamp, hvor den lillebitte green er omkranset af dybe bunkers, én af dem med betegnelsen The Coffin. Danske Anders Hansen kommer desværre i kisten og må indkassere en trippel-bogey på det korte, men svære par-3 hul. Herlige dage i Troon, trods det at hverken Hansen eller Bjørn klarer cuttet.
Irvine Ravenspark Golf Club
I weekenden slappes der af hjemme i haven med køller og luftbolde og The Open i fjernsynet, hvor Todd Hamilton, amerikansk golfer fra Asien-touren, stjæler billedet og The Claret Jug for næsen af alle favoritterne.
Det koster et par tusinde danske kroner at spille Old Course på Royal Troon. Lige i overkanten selv for en passioneret pilgrim. Prisen indbefatter godt nok også morgenmad og frokost samt en runde på Portland Course, men om mandagen vælger familien – måske inspireret af den skotske sparsommelighed – at tage 10 km længere nordpå til Irvine Ravenspark Golf Club, hvor priserne er anderledes overkommelige. Og så er der god plads; der var langt flere får end golfere i sigte denne sommerdag.
Den velholdte bane ligger ikke helt ud til havet men minder alligevel en del om en linksbane: der er ikke de store højdeforskelle, og foran greens og på fairways er der mange pukler. Roughen er ikke specielt tyk, men de mange gyvler langs fairways kan godt drille, ligesom de vanskelige greens, der er godt beskyttede af bunkers. Holder man bolden inde på de forholdsvis brede fairways, kan det imidlertid godt lade sig gøre at slippe fra Irvine med en fornuftig score.
Epilog
Tre uger er gået. Bilen skal afleveres i Glasgow. En mindeværdig sidste etape, da føreren af bilen overser et lillebitte skilt med ONE WAY og efterfølgende møder diverse modkørende biler, heraf én med POLICE henover motorhjelmen.
Bilens fører forsøger at redde situationen med et smil: ”Why do you all drive in the wrong direction, officer?”
Hvortil færdselsbetjenten overbærende svarer: “From Edinburgh, are you?”
Trods en til tider kølig sommer har pilgrimsrejsen på alle måder været en varm oplevelse for hele familien. Herligt land og venligt folkefærd – med en veludviklet humoristisk sans!
Tekst: Kim Boje. Fotos: Annemarie, Mads, Silje og Kim Boje.
Servas: en international organisation, der er uafhængig af økonomiske og politiske interesser, hvor man kvit og frit kan besøge ca. 15.000 værter i omkring 135 lande. Servas kan varmt anbefales – ikke så meget fordi man derved sparer på budgettet, men mere fordi man får en fremragende mulighed for at lære de lokale og deres land indefra. Og skotterne er naturligvis de bedste til at give tips om skotske forhold – herunder om de lokale golfbaner. Nogle af Servas-værterne på listen har noteret et HE – home exchange – da de er interesserede i husbytte. Læs mere på www.servas.dk.
Lochwinnoch Golf Club: Burnfoot Road, Lochwinnoch, Skotland, PA12 4AN – 18 huller – Par 71 – 5509 meter fra hvid tee – www.lochwinnochgolf.co.uk.
Cawdor Castle Golf Club: Nairn, Skotland, IV12 5RD – 9 huller – Par 32 – 1191 meter – www.cawdorcastle.com (glimrende hjemmeside, hvor man kan læse om slottet, golfbanen og Macbeth).
Isle of Skye Golf Club: Sconser, Isle of Skye, West Coast, Skotland IV48 8TD – 9 huller x 2 – Par 64 – 4387 meter – www.isleofskyegolfclub.co.uk
Irvine Ravenspark Golf Club: Kidneuk Lane, Irvine, Strathclyde KA12 8SR – 18 huller – Par 71 – 5905 meter – www.irgc.co.uk.
Revideret rejsebeskrivelse fra 2004.
