Korn Ferry TourPierceson Coody vandt Panama Ch'ship - to sejre i 14 turneringer

Pierceson Coody vandt Panama Ch’ship – to sejre i 14 turneringer

Pierceson Coody vandt The Panama Championship. Hans anden Korn Ferry Tour sejr i blot 14 turneringer

Inden finalerunden førte Christopher Petefish i -4 foran Brett Drewitt i -3.

I finalerunden var Pierceson Coody blandt dagens bedste med en runde i -4, og han rykkede 23 pladser frem til en delt førsteplads i -3 sammen med Sam Saunders og Mac Meissner, der begge gik -3.

De tre skulle i omspil, og det vandt Pierceson Coody med en birdie på første omspilshul.

Wil Bateman og Joe Highsmith delte 4. pladsen i -2.

Kris Ventura fra Norge var nr. 5 i -1 inden finalerunden, som han gik i +6, hvilket gav en 49. plads i +5.

Nr. 1 på PGA Tour University 2022

23-årige Pierceson Coody, der er barnebarn af Masters 1971 vinderen Charles Goody, er et kæmpe talent som i sommeren 2022 fik et Korn Ferry Tour medlemskab ved at være nr. 1 på PGA Tour University 2022 ranglisten.

Han vandt Live and Work in Maine Open 2022 i sin blot tredje turnering på Korn Ferry Tour, hvor han blev nr. 32 på ranglisten efter at have spillet 11 turneringer. Han fik kortet midt i sæsonen, og måtte droppe de sidste turneringer efter han brækkede venstre hånd og skulle opereres. I 2021 brækkede han højre arm, hvilket gav ham en pause på golf på fire måneder, men nu er kursen sat mod PGA Tour.

I år har han spillet tre turneringer, og efter to missede cuts på Bahamas vandt han i Panama, så han har vundet to ud af 14 spillede turneringer på Korn Ferry Tour.

I april 2021 var Pierceson Coody nr. 1 på amatørernes verdensranglisten i en enkelt uge, og hans tvillingebror Parker Coody er også et stort talent. Som amatør var Parker Coody fremme som nr. 46 i verden, og han missede cuttet i Panama Championship.

The Panama Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Seed lancerer AI bold, der rammer flere fairways og finder vej til hullet

Opdateret: Aprilsnar! Nyheden om AI bolden er en aprilsnar, men Seed Golf er blevet et populært mærke golfbolde. Ikke mindst i hjemlandet Irland, men...

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk