Phil Mickelson fik 1,368 mio. $ for sejren i AT&T Pebble Beach Pro-Am, så som den blot anden nogensinde har han tjent mere end 90 mio. $ i præmiepenge på PGA Tour.
Med indtjening fra Europa Touren, de 9 mio. $ fra opvisningsmatchen mod Tiger har 48-årige Mickelson tjent et godt stykke over 100 mio. $ i præmiepenge, og dertil kommer sponsoraftaler og bonusser.
Tiger fører med mere end 115 mio. $
Det var 48-årige Phil Mickelsons 44. sejr på PGA Tour. Ikke overraskende er det 43-årige Tiger Woods med 80 PGA Tour sejre, som topper ranglisten over karriere-indtjening på PGA Tour med hele 115,5 mio. $.
Nedenfor ses den aktuelle top-10 på PGA Tour Career Money List.
Listen er opdateret den 11. februar 2019:
Nr. | Navn | Indtjening i $ |
1 | Tiger Woods | 115.584.657 |
2 | Phil Mickelson | 90.141.284 |
3 | Vijay Singh | 70.971.328 |
4 | Jim Furyk | 68.766.709 |
5 | Dustin Johnson | 56.622.041 |
6 | Justin Rose | 51.023.355 |
7 | Adam Scott | 50.200.077 |
8 | Ernie Els | 49.166.338 |
9 | Sergio Garcia | 48.086.534 |
10 | Matt Kuchar | 46.627.590 |