CoronavirusPGA Tour spiller testet positiv for COVID-19 efter første runde

PGA Tour spiller testet positiv for COVID-19 efter første runde

Nick Watney trak sig inden anden runde af PGA Tour turneringen RBC Heritage, efter han blev testet positiv for COVID-19.

Watney gik torsdagens første runde i +3, og inden starten på fredagens runde følte han sig sløj. Han kontaktede derfor en PGA Tour læge og fik taget en test, som viste sig at være positiv.

Derefter er man gået igang med at opspore og teste dem som Nick Watney kan have været tæt på heriblandt medspillerne i første runde, Vaughn Taylor og Luke List.

39-årige Nick Watney har vundet fem gange på PGA Tour med sejre i Zurich Classic of New Orleans 2007, Buick Invitational 2009, WGC-Cadillac Championship 2011, AT&T National 2011 og The Barclays 2012.

Blev også testet inden turneringen

Nick Watney deltog også i sidste uges Charles Schwab Challenge, hvor han missede cuttet. Han rejste ikke med PGA Touren charter-fly mellem de to turneringer.

Inden hver turnering skal alle spillere, caddies, ansatte mv. testes for COVID-19. Op til RBC Heritage foretog man 369 tests, som alle var negative, men her nogle dage senere har Nick Watney fået COVID-19 i udbrud.

Op til den første Korn Ferry Tour turnering blev én spiller og tre caddies testet positive for COVID-19, men det var tests taget i deres hjem inden de ankom til en turnering.

Simpson fører foran DeChambeau – Langer klarede cuttet

Inden finalerunderne af RBC Heritage fører Webb Simpson i -12 foran Bryson DeChambeau og Correy Conners i -11.

Brooks Koepka er nr. 6 i -9, Dustin Johnson nr. 11 i -8, Viktor Hovland og 62-årige Bernhard Langer er nr. 28 i -6, Justin Thomas og Rory McIlroy deler 45. pladsen i -5, mens Justin Thomas og Jon Rahm er nr. 62 i -4.

GOLFTV sender direkte fra RBC Heritage. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

RBC Heritage, leaderboard

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk