Korn Ferry TourPGA Tour gav 1,2 mia. til velgørenhed i 2016

PGA Tour gav 1,2 mia. til velgørenhed i 2016

PGA Tour og dets turneringer gav mere end 166 mio. $ til velgørenhed i 2016 svarende til næsten 1,2 mia. danske kroner, hvilket er ny rekord.

Beløbene kommer fra touren samt turneringerne på PGA Tour, PGA Tour Champions, Web.com Tour, Mackenzie Tour – PGA Tour Canada, PGA Tour China og PGA Tour Latinoamérica.

Mere end 17 mia. kr. siden 1938 – mest de seneste 10 år

Siden den første donation på 10.000 $ blev givet af Palm Beach Invitational i 1938 har man indsamlet mere end 2,46 mia. $ eller godt 17 mia. kr.!

Det meste er indsamlet de seneste år, da man rundede den første mia. $ i 2005. I januar 2014 rundende man 2 mia $, så det er gået stærkt de seneste år.

De fleste turneringer er non-profit organisationer

De fleste turneringer arrangeres af non-profit organisationer og fonde, som uddeler deres overskud til velgørenhed.

Der er flere end 100.000 frivillige hjælpere ved turneringerne, som i USA oftest betaler for at hjælpe mod lidt forplejning og beklædning. Derved støtter hjælperne også de mange gode formål – uden dem ville beløbet være meget lavere.

Fire turneringer gav mere end 10 mio. $

I 2016 var der fire turneringer, som hver især gav mere end 10 mio. $ til velgørenhed. De fire er AT&T Pebble Beach National Pro-Am, Valero Texas Open, Dean & DeLuca Invitational og John Deere Classic. Waste Management Phoenix Open generede mere end 9 mio. $.

Også Players Championship med den største præmiesum på hele 10,5 mio. $, genererede et stort bidrag til velgørenhed på hele 8,5 mio. $.

Det er naturligt nok PGA Tour turneringerne, som bidrager mest. Otte turneringer på PGA Tour Champions samt tre på Web.com Tour nåede over 1 mio. $ til velgørenhed.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna var bedre end verdens bedste, og er nr. 3 i Ford Ch’ship

Nanna Koerstz Madsen er på en delt 3. plads inden finalerunden af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, som føres af Lilia Vu....

Rasmus Højgaard og Scheffler faldt tilbage i Houton Open

Rasmus Højgaard er ude af topstriden i Texas Children’s Houston Open, hvor han var den eneste af fire danskere der klarede cuttet. Min Woo...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk