PGA of Denmark har indgået en treårig samarbejdsaftale med green2green, der bliver officiel rejsepartner for PGA.
Golfrejser er en stadigt større og vigtigere del af de danske PGA-proers arbejde, og det er afgørende vigtigt, at have en rejseoperatør, der sikrer, at alting omkring den praktiske afvikling fungerer perfekt.
green2green er et af landets førende golfrejsebureauer med mange års erfaring i golfrejser. green2green anvender såvel egne chartrede fly, som almindelige rutefly til deres golfrejser. Det betyder øgede muligheder for flere spændende destinationer. Ligesom PGA of Denmark ser en stor fordel i at samarbejde med green2green, ser green2green også store fordele i det nye samarbejde.
– Vi er meget stolte over igen at være PGA´s officielle rejsesamarbejdspartner. Vi glæder os over, at vi sammen kan skabe en positiv udvikling sammen med Danmarks dygtige PGA-proer. green2green har et meget bredt udvalg af rejsemål, og det giver de danske PGA proer stort sortiment af muligheder, når de tilbyder golfskoler til deres kunder, siger Peter Grinsted fra green2green.
– Vi er meget glade for den nye aftale, som giver vores medlemmer optimale muligheder for at skabe de bedste rammer omkring deres rejser, om det er matchture eller golfskoler, udtaler Steffen Jacobsen Sekretariatsleder for PGA of Denmark.