KlubnytPGA of Denmark har haft Uge 9 seminar

PGA of Denmark har haft Uge 9 seminar

Hvert år i Uge 9, afholder PGA of Denmark et uddannelsesseminar for deres medlemmer. I år blev seminaret afholdt i København. 75 danske PGA proer deltog i seminaret, som havde temaet ” Træn smartere”.

Mandag åbnede landstræner i volleyball Mikael Trolle. Han fortalte, hvordan man kan træne smartere, med fokus på præstationsorientering for alle niveauer af golfspillere. Richard Bailey talte om, hvorfor folk dyrker sport, hvorfor de vælger golf og hvordan man fastholder dem i sporten.

Tirsdag talte Steven Orr og Dr. Rob Neal om det korte spil. De viste 3D studier, der gav indblik i, hvilke svingmønstre de gode spillere har i det korte spil. De kom med en masse gode input til, hvordan man underviser forskellige niveauer af spillere i det korte spil, så spilleren opnår den bedste læring og forbliver motiveret under træning.

Onsdag holdt Tyler Ferrell et indlæg om hans sving filosofi. Han kom ind på mange aspekter af svinget og viste hvilke løsninger han foretrak, i forhold til at ændre de mest almindelige svingfejl som trænerne dagligt ser.

Under seminaret blev der også uddelt priser til årets pro og årets elev.

Årets Pro

Christian post fra Søllerød Golfklub bliver Årets Pro.

Christian Post har i sine 14 år som chef pro i Søllerød for Søllerød Golfklub for længst vist sit værd som træner, træner-ansvarlig og shop indehaver. Han tilfører klubben stor værdi gennem sit store engagement og er med til at gøre Søllerød Golfklub til en attraktiv klub for medlemmer, sponsorer og gæster.

Udover sit brede virke som klubbens chef pro, har Christian Post opnået at føre Søllerød til Danmarksmesterskabet for hold herrer to år i træk. Guldmedaljerne i 2016 og 2017, er klubbens første nogensinde på herresiden og en kulmination på Christian Post karriere som træner.

Christian Post er blevet indstillet af de PGA medlemmer som spiller på Søllerød Elite divisionshold. De gav udtryk for at Christian Post tager ansvar, er deltagende som en af klubbens frontfigurer, og bidrager i diverse udvalg, hvor han med sin erfaring kan medvirke til en positiv dialog omkring bane, turneringer, sponsor initiativer mm. Klubben har desuden én af Danmarks største juniorafdelinger, hvilket i højeste grad også skyldes den engagerede indsats fra træner-siden gennem mange år.

Årets Elev

Torben Kastbjerg er årets elev. Han er valgt af sine medstuderende på PGA uddannelsen. Torben Kastbjerg er i lære hos Kenneth Hansen i Kolding Golf Club.

Torben blev valgt på grund af sin store tekniske viden, sin aktive rolle i klassen, hvor han gerne deler sin viden med andre og det faktum at han er en god kammerat der bidrager positivt til det sociale fællesskab.

Ny udlærte PGA proer

Den danske PGA træner uddannelse er en 3-årig elev uddannelse som udbydes i et samarbejde mellem PGA of Denmark og Dansk Golf Union. Uddannelsen rangerer blandt de bedste i verden og er det fundament som sikrer at de danske klubber har meget dygtige trænere ansat.

I de 3 år, hvor eleverne er i lære, deltager de på 2 skoleophold af 3 måneders varighed på Idrætsskolerne i Ikast. Her modtager de undervisning i pædagogik, golf teknik, anatomi og fysisk træning. Samtidig tager de også en Akademi Økonom Uddannelse i Oplevelsesøkonomi der akademisk svarer til den nye Golfmanager Uddannelse. Sammen med den praktikperioder eleverne har i klubberne ruster uddannelsesforløbet eleverne til de mange opgaver som venter dem ude i klubberne.

Under PGA of Denmarks uge 9 seminar blev der uddelt diplomer til de 8 elever som nu er færdig udlærte og dermed kan kalde sig for PGA trænere.

Der blev også uddelt uddannelses beviser for Akademi Uddannelsen. Her blev der uddelt 14 beviser, idet de elever som først er færdig udlærte om 1 år, har afsluttet denne del af uddannelsen.

PGA of Denmarks generalforsamling

Under Uge 9 seminaret blev der afholdt generalforsamling. Bestyrelsen blev genvalgt og består af formand Marcus Brown, Kasserer Jesper Skoubo Kjeldsen, Morten Hedegaard, Michael Brink og Ben Tinning.

Billedet:

På billedet ses fra venstre Morten Hedegaard fra PGA´s uddannelses udvalg, dernæst de udlærte elever Mikkel I. Jessen, Thomas Greisgaard Larsen, Dennis Willadsen, Keen Bernberg, Nick Jensen, Nicolai Cetti Engstrøm, Formand for PGA Marcus Brown og Kenneth Bloch-Egendal fra Golf Plaissir, som sponserede gavekort til vinderne af årets pro og årets elev.
Forrest i billedet ses fra venstre Årets Pro som Blev Christian Post fra Søllerød Golfklub og Torben Kastbjerg fra Kolding Golfklub som blev årets elev.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk