SponsoraterPGA of Denmark og Galvin Green forlænger samarbejdet

PGA of Denmark og Galvin Green forlænger samarbejdet

PGA of Denmark og Galvin Green fortsætter de seneste tre års samarbejde, så aftalen nu gælder til og med 2021.

Samarbejdet består i et partnerskab, hvor Galvin Green tilbyder PGA’s medlemmer en række beklædningspakker til alle vejrforhold med PGA-logo.

– Vi er meget glade for at have Galvin Green som samarbejdspartner, og vi ser derfor frem til at fortsætte det gode samarbejde frem til udgangen af 2021, siger Marcus Brown, formand for PGA of Denmark.

– Vores medlemmer har behov for, at vores tøjpartner leverer produkter i højeste kvalitet, når det gælder funktion, holdbarhed og design. Det er krav, som Galvin Green opfylder til fulde, fortsætter han.

Også Simon Denwers, salgschef i Galvin Green Danmark, glæder sig over, at det tætte samarbejde med PGA of Denmark fortsætter i yderligere tre år.

– Vi er meget tilfredse med, at PGA’s medlemmer fortsat vælger at undervise i Galvin Green i de danske golfklubber. PGA-trænerne opholder sig udendørs i al slags vejr, og vi er naturligvis stolte af, at de foretrækker at undervise i forskellige produkter fra vores Multi-Layer Concept. Samtidig har vi et rigtig godt samarbejde med PGA of Denmark, og vi er derfor meget glade for at forlænge aftalen.”

PGA of Denmark og Galvin Green har været samarbejdspartnere siden 2010, hvor Galvin Green foruden at levere beklædningspakker også har sponseret PGA of Denmarks tre spillere ved det årlige PGA of Europe International Team Championship.

Fakta

Galvin Green er Europas førende producent af funktionel kvalitetsbeklædning til golfspillere. Hovedkvarteret ligger i Sverige, hvor det er golfspillere, der designer til golfspillere under brandets motto ”We never compromise”. Galvin Green var i 2016 officiel partner til det europæiske Ryder Cup hold og er det igen i 2018, hvor Thomas Bjørn er kaptajn. Selskabet har siden 1997 været ISO 9001 certificeret.

PGA of Denmark er de professionelle golfspilleres forening og tæller ca. 350 medlemmer, fordelt på både professionelle golftrænere og tour professionelle.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Genesis Invitational flyttes væk fra Riviera i brandhærgede Los Angeles

PGA Tour turneringen Genesis Invitational skulle spilles på Riviera Country Club i Los Angeles fra den 13. - 16. februar, men rykkes nu væk...

Challenge Touren skifter navn til HotelPlanner Tour

Challenge Touren har fået en titelsponsor, så den fremover hedder HotelPlanner Tour. HotelPlanner blev grundlagt i 2003, og er en førende formidler af hoteller over...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk