Peter Uihlein vandt Asian Tour turneringen International Series Qatar, hvor en lang række LIV Golf spillere var med. Med sin anden sejr overtog Peter Uihlein førstepladsen i International Series, mens John Catlin er sikker på at vinde Asian Tour Order of Merit. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Inden lørdagens finalerunde havde Peter Uihlein føringen i -13 foran Zach Bauchou i -12.
Med en runde i -3 vandt Peter Uihlein en suveræn sejr i -16, da han var fem slag bedre end Charl Schwartzel i -11. Miguel Tabuena og Louis Oosthuizen delte 3 pladsen i -6 foran Dean Burmester, Anirban Lahiri, Eugenio Chacarra og Suteepat Prateeptienchai i -8.
Zach Bauchou, der begyndte dagen på 2. pladsen, blev nr. 13 i -5 efter en runde i +7. Den delte han med bl.a. Thomas Pieters, Branden Grace og sidste uges vinder Patrick Reed.
John Catlin og David Puig delte 19. pladsen i -4, Brendan Steele blev nr. 28 i -2, Anthony Kim nr. 37 i -1 og dansk-amerikanske Trevor Simsby nr. 60 i +3.
Sæsonfinale i Saudi Arabien i næste uge
Peter Uihlein spiller primært på LIV, men har nu vundet to International Series turneringer i år, da han også vandt International Series England i august.
Der blev spillet om 2,5 mio. $ i Qatar, og sæsonen afsluttes med næste uges PIF Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers, hvor der spilles om 5 mio. $.
Amerikanske John Catlin blev nr. 19 og er nu sikker på at vinde Order of Merit på Asian Tour, mens han blev overhalet af Peter Uihlein på International Series ranglisten. Vinderen af sidstnævnte kvalificerer sig til LIV Golf.
34-årige John Catlin har vundet seks gange på Asian Tour og tre gange på DP World Tour med sejre i Estrella Damm N.A. Andalucía Masters 2020, Dubai Duty Free Irish Open 2020 og Austrian Golf Open 2021.
Catlin mistede sit DP World Toru kort, da han blev nr. 151 på Race to Dubai ranglisten i 2023, men har så haft succes på Asian Tour.