Paul Lawrie vandt Farmfoods European Legends Links Championship hosted by Ian Woosnam. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Steen Tinning begyndte dagen som nr. 13 i -1, men med en finalerunde i +3 på en blæsende dag, faldt han tilbage til en 22. plads i +2 på Trevose Golf & Country Club.
Lawrie vandt for anden gang
Inden finalerunden førte Paul Lawrie i -9 foran Paul Streeter i -7 og Christian Cévaër i -6.
The Open 1999 vinderen Paul Lawrie afsluttede med en runde i -2 og vandt i -11 foran Euan McIntosh i -8, Simon P Brown i -7 og Paul Streeter på en 4. plads i -6.
53-årige Paul Lawrie tabte omspil om sejren i sidste uges Jersey Legends, og det er hans anden sejr på Legends Tour. Hans førset var Scottish Senior Open 2019
Otte sejre på DP World Tour
Paul Lawrie har vundet otte gange på DP World Tour, med sejren i The Open 1999 som den suverænt største. Det var dengang Jean van de Velde førte med tre slag inden det sidste hul på Carnoustie, men Paul Lawrie vandt efter fire hullers omspil mod Justin Leonard og Jean van de Velde.
Paul Lawries seneste sejr på DP World Tour er Johnnie Walker Championship at Gleneagles 2012.
Farmfoods European Legends Links Championship hosted by Ian Woosnam, resultat