PopulærtDP World TourPatrick Reed er blevet æresmedlem på Europa Touren

Patrick Reed er blevet æresmedlem på Europa Touren

Patrick Reed har fået tildelt såkaldt Honorary Life Membership (Æresmedlem på livstid, red.) på European Touren som en anerkendelse for hans sejr i Masters 2018.

28-årige Patrick Reed er den 55. modtager af Europa Tourens mest fornemme hæder. Og den blot fjerde amerikaner med Jack Nicklaus, Arnold Palmer og Tom Watson som de øvrige.

Det kommer ikke som nogen stor overraskelse at Patrick Reed får tildelt hæderen. Europa Touren har for vane at hædre alle som vinder en major, mens de er medlem af Europa Touren, hvilket Reed har været siden 2015. Hæderen kan også tildeles andre, som har bidraget stort til Europa Touren.

The Open 2018 vinderen Francesco Molinari fik tildelt hæderen i december.

En stor ære som giver medlemskab på livstid

Det er en hæderpris, som giver nogle fordele. Modtagere kan således for evigt være medlem af Europa Touren, men man skal dog leve op til kravene om mindst 4 regulære turneringer for at tælle med på Race to Dubai ranglisten.

Hvis man i et år ikke lever op til kravet, kan man ikke tælle med på Race to Dubai ranglisten den følgende sæson, ligesom man ikke kan komme på Ryder Cup Point ranglisten.

Æresmedlemmer får ikke automatisk en kategori på Europa Touren, så for at få et fuldt kort, skal man fortsat spille sig til én af Europa Tourens kategorier.

Reed: – Jeg er stolt, og det er en stor ære

– Ord kan ikke rigtigt beskrive, hvor stolt jeg er lige nu. Det har altid været min drøm, at spille over hele verden på begge tours. Nu hvor jeg kan gøre det, spille på Europa Touren, rejse rundt i verden og være med til at golfsporten vokser, betyder så meget for mig, sagde Patrick Reed, da han fik overrakt hæderen under Saudi International powered by SBIA og uddybede:

– Det er sådan en ære, at blive nævnt sammen med Jack, Arnold og Tom. De er legender i golfsporten, ikke kun for det de gjorde på banen, men også hvad de har gjort udenfor golfbanen. Det er noget jeg forsøger, at følge deres fodspor og være med til at golfsporten vokser.

Patrick Reed fik kontroversiel dispensation i 2016

Patrick Reed har været medlem af Europa Touren siden 2015, og blev nr. 2 på Race to Dubai ranglisten i 2018.

I 2016 mistede han som sådan sit Europa Tour kort, da han ikke levede op til det daværende krav om, at spille mindst fem turneringer udover majors og WGC turneringer. Reed spillede kun tre regulære turneringer i 2016, men fik en lidt kontroversiel dispensation til også at være medlem i 2017.

Elsket og hadet blandt spillere og fans

Patrick Reed en farverig person, der skiller vandende. Han er således både elsket og hadet blandt sine medspillere og fans. Europa Touren lægger dog naturligt nok vægt på det positive:

– Patrick er en global spiller, som til fulde har omfavnet Europa Touren, og på grund af det, har han været ekstrem populær blandt vores fans alle de steder, han har spillet, siger Keith Pelley i en pressemeddelelse.

Patrick Reed under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk