Som forsvarende mester var Patrick Reed vært for den traditionsrige Champions Dinner, som afholdes tirsdag aften inden Masters. Der var 33 deltagere ved middagen, som kun er for tidligere vindere og Augusta National formænd.
Ofte vælger vinderen en menu, som har en relation til det land eller område, han kommer fra. Således også Patrick Reed fra Texas, der efter en valgfri salat til forret bød på ribey steak eller ørred med bl.a. Macaroni & Cheese som tilbehør. Til middagen blev der serveret amerikanske vine.
Hele menuen – som blev tilberedt af den kendte amerikanske Michelin kok David Chang, der bl.a. ejer Momofuku kæden – ses nedenfor:
Gæsterne kan også bestille fra klub-restaurantens menukort, hvis de er kræsne, har allergi eller af anden årsag ønsker noget andet.
På billedet nedenfor kan man bl.a. se billede af Prime Bone-In Cowboy Ribey steaken og borddækningen:
Take an unprecedented look at preparations for the Champions Dinner. #themasters pic.twitter.com/9K8Zxv5wft
— Masters Tournament (@TheMasters) 10. april 2019
Tidligere vindere og formænd er inviteret
Efter sin sejr i 1951 tog Ben Hogan initiativ til middagen, som er blevet afholdt hvert år siden 1952. Dengang var det dog fredag aften i turneringsugen.
Adgangsbilletten til middagen er en Masters sejr. Derudover inviteres formanden og tidligere formænd for Augusta National.
Masters Club er det officielle navn på klubben for tidligere vindere, men middagen tirsdag aften kaldes mere uofficielt for Champions Dinner.
På billedet nedenfor ses de 33, som deltog i årets middag.
The 2019 Champions Dinner portrait. #themasters pic.twitter.com/oyXtqRbsre
— Masters Tournament (@TheMasters) 10. april 2019