PopulærtDP World TourPablo Larrazábal vandt Alfred Dunhill Championship

Pablo Larrazábal vandt Alfred Dunhill Championship

Pablo Larrazábal vandt Alfred Dunhill Championship på Leopard Creek i Sydafrika efter tre birdies på de sidste 4 huller. Det var den første turnering i Europa Tourens 2020 sæson og i øvrigt også tællende til den sydafrikanske Sunshine Tour.

Benjamin Poke og Rasmus Højgaard, der har fået et Europa Tour kort via Tourskolen, klarede cuttet sammen med Jeff Winther, mens Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen missede cuttet.

Benjamin Poke blev bedste dansker på en 36. plads i +5 efter en finalerunde i +4, mens Rasmus Højgaard og Jeff Winther delte 49. pladsen i +7 efter runder i +3 og +4.

Benjamin Poke – Foto: golfsupport.nl
Pablo Larrazábal vandt på trods af runde i +3

Inden finalerunden førte Pablo Larrazábal i -11 foran Wii Besseling i -8 og Branden Grace i -7.

Pablo Larrazábal var +6 efter de første 14 huller af finalerunden, men lavede tre birdies på de sidste 4 huller og vandt i -8 foran Joel Sjöholm i -7.

Larrazábal var tydeligt mærket af smerter, og det skyldes en stor vabel under foden:

– Jeg vågnede i morges, og troede ikke jeg kunne spille, sagde Larrazábal efter sejren og fortsatte:

– Jeg kunne ikke tage min sko på, og kunne ikke gå hen til buggyen. Jeg kæmpede virkelig på bag-ni, da jeg har en stor vabel, men jeg sagde til mig selv, at hvis Tiger kan vinde US Open med en brækket ben… så jeg kæmpede hårdt.

Charl Schwartzel, Branden Grace og Wii Besseling delte 3. pladsen i -6, mens Daniel Van Tonder blev nr. 6 i -4.

Det var 36-årige Pablo Larrazábals femte sejr på Europa Touren, og den første siden han vandt BMW International Open 2015.

Flot comeback af Schwartzel

Charl Schwartzel havde vundet turneringen fire gange i 2004, 2012, 2013 og 2015 ligesom han er blevet nr. 2 fire gange i 2005, 2006, 2009 og 2010.

Schwartzel spillede dog sin første turnering siden april, da han har været ude med en håndledsskade så en delt 3. plads efter en finalerunde i -2 må siges at være et flot comeback.

Charl Schwartzel – Foto: golfsupport.nl
Spillede i shorts for første gang

For første gang i en Europa Tour turnering var det tilladt at spille i shorts under Alfred Dunhill Championship, da det var meget varmt.

Siden 2016 har det været tilladt for Europa Tour spillerne at bruge shorts under træningsrunder og Pro-Am turneringen, men ikke under selve turneringen. En lignende regel blev indført på PGA Tour i februar 2019.

Alfred Dunhill Championship, resultat

Rasmus Højgaard – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk