Challenge TourOplev Danmarks nye golfkomet ved Frederikshavn Challenge by Ejner Hessel

Oplev Danmarks nye golfkomet ved Frederikshavn Challenge by Ejner Hessel

Danske Oliver Hundebøll Jørgensen har taget den Europæiske Challenge Tour med storm i år, og har for længst sikret sig oprykning til DP World Tour fra næste sæson. Du kan opleve Oliver Hundebøll Jørgensen ved Frederikshavn Challenge by Ejner Hessel fra 11. – 14. august.

Torsdag står Oliver Hundebøll Jørgensen klar til at slå ud ved Frederikshavn Challenge by Ejner Hessel. Normalt er der pres på Challenge Tour spillerne hver uge, fra sæsonen starter i februar til den slutter i november, men det er ikke længere tilfældet for talentfulde Oliver Hundebøll Jørgensen. Selvom kalenderen kun skriver august, så har silkeborggenseren allerede sikret sig oprykning til DP World Tour.

– Sæsonen har været ubeskrivelig. Meget bedre end man kunne have ønsket sig, og jeg er selvfølgelig utroligt glad og stolt af mig selv, fortæller Oliver Hundebøll.

Og han har god grund til at være stolt. Sæsonen har været storslået, og unge Hundebøll med kælenavnet “Hunden”, håber at krydre den imponerende sæson med en god uge i Frederikshavn.

Drømmer om sejr på dansk jord

– Jeg glæder mig selvfølgelig utroligt meget til at spille i Danmark foran danske fans og foran min familie. Jeg har faktisk ikke spillet banen før, så lige på den konto kan man dog ikke kalde det hjemmebane. Jeg tror, det kan blive en stor fordel for mig, at jeg har sikret mig oprykning til DP World Tour, for det er altid nemmere at spille uden pres, siger “Hunden”, der håber at kunne spille med om sejren.

– Drømmen er da helt klart at vinde, men jeg glæder mig bare til en mega fed og hyggelig uge i Frederikshavn. Men jeg tror, jeg har evnerne til at spille med, hvor der er rigtigt sjovt, siger en optimistisk Hundebøll.

Derfor skal du tage til Frederikshavn og heppe

Frederikshavn Challenge by Ejner Hessel starter torsdag morgen, og der er gratis adgang alle dage til og med finalen søndag. Turneringen er en gylden chance for at opleve Danmarks kommende golfstjerner, men også for at heppe på dem og støtte dem i deres kamp for oprykning til DP World Tour.

Mens Oliver Hundebøll Jørgensen er helt sikker på oprykning til DP World Tour, så ligger både Martin Leth Simonsen og Nicolai Kristensen faktisk også til oprykning.

I alt er hele 19 danskere til start i Frederikshavn og fælles for alle – med undtagelse af Hundebøll – er det, at en sejr vil have enorm indflydelse på deres golfkarriere.

Det bliver spændende.

Du kan se tilmeldingslisten her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk