PopulærtDP World TourOosthuizen fører The Open efter første runde - Bring er i top-100

Oosthuizen fører The Open efter første runde – Bring er i top-100

Efter næsten 15 timers golf er første runde af The Open er færdigspillet. Louis Oosthuizen fører, mens Christoffer Bring er nr. 91 på Royal St George’s Golf Club. I videoen ovenfor er der 1 minuts højdepunkter fra Oosthuizens runde, startende med et forrygende chip på 4. hul, hvor han slog bolden væk fra hullet.

Første slag blev slået kl. 07:35 dansk tid (06:35 lokal tid), og omkring kl. 22:15 dansk tid er sidste gruppe kommet i klubhuset. Som det er set så ofte før, så havde spillerne med en tidlig starttid de bedste betingelser, da det blæste op i løbet af dagen.

For første gang siden 1997 er der kun én dansker i The Open, og han er amatør. Christoffer Bring kvalificerede sig ved at vinde det individuelle EM, og på det danske herrelandshold var han med til at vinde EM for hold.

Christoffer Bring gik første runde i +2, hvilket placerer ham som nr. 91 blandt verdens bedste. Han lavede en eagle, en birdie, tre bogeys og en dobbeltbogey, og cutgrænsen er ikke længere væk, end at han kan rykke frem med en god runde fredag.

Yuxin Lin er nr. 32 i -1 og bedst blandt de syv amatører i feltet.

Oosthuizen fører foran Spieth

Efter seks birdies fører The Open 2010 vinderen Louis Oosthuizen i -6 foran 2017 vinderen Jordan Spieth og Brian Harman i -5.

Mackenzie Hughes, Dylan Fritelli, Stewart Cink, Benjamin Hebert og Webb Simpson deler 4. pladsen i -4.

Justin Rose. Colling Morikawa og Tommy Fleetwood er blandt spillerne på en 9. plads i -3, Viktor Hovland, Dustin Johnson, Sergio Garcia og Francesco Molinari er nr. 19 i -2, Brookes Koepka, Xander Schauffele og Rickie Fowler nr. 32 i -1 og Rory McIlroy nr. 48 i par.

Den forsvarende mester Shane Lowry er nr. 74 i +1 sammen med bl.a. Darren Clarke, der vandt The Open 2011 på Royal St George’s, Bernd Wiesberger, Bryson DeChambeau, Jon Rahm, Lee Westwood, Matt Fitzpatrick og Henrik Stenson.

Christoffer Bring deler 91. pladsen med bl.a. Ian Poulter, Ernie Els, Branden Grace, Tyrrell Hatton, Robert MacIntyre, Justin Thomas, Patrick Reed og Ryder Cup kaptajnen Padraig Harrington.

Garrick Higgo er nr. 115 i +3, Martin Kaymer og Patrick Cantlay nr. 127 i +4, Marc Leishman rr, 137 i +5 og Phil Mickelson nr. 155 i +10.

V Sport Golf og Viaplay.dk sender direkte, og søndagens finalerunde sendes også på TV3 MAX dog afbrudt af reklamer. Læs mere i denne artikel, og se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Open, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

Hulflag under The Open 2021 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 25. november 2024

Jeeno Thitikul vandt CME Group Tour Championship med en eagle-birdie afslutning, og hun får dermed førstepræmien på 4 mio. $. Med lidt over 6...

Clarisa Temelo i tre majors efter sejr i Womens Am. Latin America

18-årige Clarisa Temelo fra Mexico vandt Womens Amateur Latin America (WALA), og kan se frem til at spille tre majors i 2025, hvis hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk