Cutter & Buck TourOnsdag starter årets sidste Nordic League turnering

Onsdag starter årets sidste Nordic League turnering

I morgen starter årets sidste turnering på Ledreborg, og her skal der fordeles de sidste præmiepenge og point for denne sæson.

Top ti på Road to Europe ranglisten vil få en Challenge Tour kategori til 2022 (top fem får en kategori 13B og de næste fem får en kategori 20 til Challenge Touren). Da Jesper Kennegård der ligger nummer fem på ranglisten allerede har en Challenge Tour kategori, vil det være spilleren der slutter som nummer elleve der får den sidste Challenge Tour kategori.

Lige nu er det danske Lasse Jensen der fører ranglisten. Lasse Har haft en stærk sæson med to sejre, og det bliver spændende at se, om han kan holde fast i de gode takter næste år på Challenge Touren.

Christopher Feldborg Nielsen er nummer to på ranglisten og det bliver nok ham, Lasse eller Joakim Wikström der løber med førstepladsen. Ved Road to Europe Tour Final er der også en ekstra Bonus Pool at spille for. Spilleren der ender på førstepladsen får 41.440 Kroner ekstra oveni præmiepengene.

Bonus Pool består af de samlede præmiepenge der i år er tjent af amatører og vil blive fordelt mellem top 30 på Road to Europe ranglisten. Se hvordan de 345.000 Kroner bliver fordelt her.

Spillerne sendes i morgen ud i den rækkefølge de ligger på ranglisten og første bold slår ud klokken 08:30 på den krævende og lange bane der er tegnet af Nick Faldo. Se hele startlisten her.

Det bliver en spændende uge, hvor der både skal spilles om Challenge Tour kategorier, titlen som vinder af Road to Europe Tour Final og den ekstra Bonus Pool som Sebastian Friedrichsen især har haft stor del i at fylde op – nu kan han tage nogle af præmiepengene tilbage.

Følg med i turneringen hul for hul her fra i morgen klokken 08:30. 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk