PopulærtPGA TourOmspil blev afbrudt på PGA Tour - afgøres mandag kl. 14

Omspil blev afbrudt på PGA Tour – afgøres mandag kl. 14

Fire spillere skal fortsætte deres omspil om sejren i The RSM Classic på Sea Island mandag, da det efter to omspilshuller var for mørkt til at spille videre. Afslutningen sendes direkte på C More Golf fra kl. 14.

Camillo Villegas, Henrik Norlander, Blayne Barber, Mackenzie Hughes og Billy Horschel sluttede i -17 efter fire runder, så de fem skulle i omspil om sejren.

Billy Horschel var tæt på at hole sit lange putt for birdie og sejren på 72. hul inden han blev slået ud på første omspilshul, da han missede et meget kort putt for par. De fire øvrige delte både første og andet omspilshul, banens 18., med pars.

Når spillet genoptages mandag kl. 14 dansk tid, skal Camillo Villegas, Henrik Norlander, Blayne Barber, Mackenzie Hughes spille par-3 hullet 17.

Norlander er med på en sponsor invitation
Svenske Henrik Norlander er med på en sponsorinvitation. Han spillede på PGA Tour sidste år, hvor han klarede cuttet i 15 ud af 21 turneringer, men han opnåede kun én top-25 placering. Som nr. 164 på FedExCup ranglisten mistede han derfor sit PGA Tour kort.

I Web.com Tour Finals var han lige ved at få PGA Tour kortet tilbage, da han blot var $ 788 fra top-25 som fik kortet. Penge han måske kunne have tjent i sæsonfinalen, hvis den da det ikke var blevet aflyst som følge af orkanen Matthew.

Jim Furyk blev nr. 6 i -14, Stewart Cink nr. 10 i -13, Anirban Lahiri nr. 13 i -12, Ian Poulter nr. 36 i -8 og Brandt Snedeker nr. 45 i -7.

C More sender direkte fra kl. 14
Spillet genoptages mandag kl. 14 dansk tid, hvor afslutningen kan ses direkte på C More Golf.

The RSM Classic, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk