PopulærtDP World TourOm 5 uger kan man (måske) ikke se DP World Tour golf...

Om 5 uger kan man (måske) ikke se DP World Tour golf i Danmark!

Der er fortsat ikke kommet nyt om en TV-aftale for DP World Tour golf i Danmark, så om blot 5 uger kan det være slut med at se europæisk topgolf på dansk tv og streaming!

2024 sæsonen afsluttes med DP World Tour Championship om 5 uger fra den 14. – 17. november. Ugen efter begynder 2025 sæsonen med BMW Australian PGA Championship, og vi ved ærligt talt ikke, om den vil kunne ses i Danmark.



Vi beskrev den usikre fremtid for V Sport Golf i slutningen af august for uden golf at sende er det svært at have en golfkanal. Og der er desværre stadig ikke kommet nyt i sagen.

Har (måske) kun rettigheder til at sende de fire herre-majors

Kriseramte Viaplay Group, der i 2023 havde et underskud på 9,7 mia. svenske kroner, er selskabet bag bl.a. golfkanalen V Sport Golf, Viaplay og TV3, vil ikke bekræfte hvilke golfrettigheder de har i 2025. De vil slet ikke kommentere på deres golfrettigheder, men DP World Tour aftalen udløber efter 2024 sæsonen, og man har tilsyneladende pt. kun rettigheder til at sende de fire herre-majors i 2025.

I øjeblikket har Viaplay Group bl.a. rettigheder til at sende fra følgende golf tours og turneringer:

  • DP World Tour
  • Herre-majors (Masters / US PGA / US Open / The Open)
  • Ryder Cup
  • Ladies European Tour
  • LPGA
  • Solheim Cup
  • Asian Tour

Vi ved ikke om Viaplay Group fortsat forhandler om at forlænge nogle eller alle disse rettigheder. Der kan også være andre mediekoncerner som forhandler om at sende fra DP World Tour når 2025 sæsonen begynder den 21. november, men vi må vente på svaret…

Team Europe efter sejren ved Ryder Cup 2023 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Underlige og vidunderlige øjeblikke fra FedEx Open De France

DP World Tour har lavet en video med Underlige og vidunderlige øjeblikke fra FedEx Open de France 2024. Dan Bradbury vandt foran Thorbjørn Olesen...

Her er Danmarks landsholdsspillere for 2025

Dansk Golf Union har nu udtaget de spillere, der skal være en del af landsholdene og paragolflandsholdet i næste sæson. Der er mange nye navne...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk