Oliver Bekker vandt Dimension Data Pro-Am, der var tællende til Sunshine Tour og Challenge Touren. Bekker spiller primært på DP World Tour, men deltog i den traditionsrige turnering i sidst hjemland, som han i øvrigt vandt for anden gang.
Der blev spillet på tre baner inden der var cut til finalerunden. Nicolai Kristensen var nr. 20 i -8 inden finalerunden, som han gik i -1, hvilket gav en 28. plads i -9. Jeppe Kristian Andersen blev nr. 65 i -3 efter en finalerunde i +1.
Joachim B Hansen, Benjamin Poke og Lucas Bjerregaard missede cuttet.
Oliver Bekker vandt
Oliver Bekker havde en føring på fem slag inden finalerunden, som han gik i -4. Han vandt i -22 foran svenske Adam Blomme i -18, mens Chris Paisley og Hennie O’Kennedy i -16 på Fancourt, Montagu.
29-årige Brandon Stone, der har vundet tre gange på DP World Tour og senest Aberdeen Standard Investments Scottish Open 2018, blev nr. 5 i -15.
40-årige Alvaro Quiros, med Rocco Forte Open 2017 som den seneste af sine syv DP World Tour sejre, blev nr. 9 i -13.
Sideløbende blev der også spillet Dimension Data Ladies Pro-Am på kvindernes sydafrikanske tour, og her vandt Moa Folke fra Sverige. Begge turneringen havde finalerunde på Montagu banen.
Første Challenge Tour sejr, men otte sejre på Sunshine Tour
38-årige Oliver Bekker spiller primært på DP World Tour, hvor han blev nr. 36 på ranglisten sidste år efter en 7. plads på Challenge Tour ranglisten i 2021.
Ugens sejr var hans første på Challenge Touren, men han vandt også Dimension Data Pro-Am i 2012, hvor den kun var tællende til Sunshine Tour. Her er han nu oppe på otte sejre i karrieren.