Old Course – Gymkhana Golf Club fra 1844
Målt på tilskuerinteresse og spilleglæde er hestevæddeløb den største sportsgren på Mauritius. Galopløbene i Port Louis kan trække op til 100.000 tilskuere, og mauritierne sætter flittigt sparepengene på hestene både online, i butikker øen over og i spilleboderne under selve løbene på Champ de Mars, galopbanen fra 1812, der er den næstældste på kloden.
Tidligere blev også den ædle polosport på hesteryg dyrket i Mauritius. Det Britiske Imperiums officerer og fodfolk fandt de højtliggende, relativt kølige sletter egnede både til militærforlægninger og til en ”gymkhana”, en klub hvor gentlemen kunne dyrke de gode gamle engelske hobbies.
Heste og polospil er imidlertid forsvundet fra Mauritius Gymkhana Club, og kun køllerne er tilbage – på golfbanen.
Klubhuset, bygget i britisk stil af ædelt træ, har på væggene sort-hvide fotos af golfspillende britiske officerer – Mauritius var britisk indtil 1968 – og vitriner er fyldt med støvede sølvpokaler fra klubbens lange historie.
”Mauritius var det fjerde land i verden med en golfbane,” oplyser golfmanager Alain Catherine med slet skjult stolthed i stemmen. ”Den har eksisteret siden 1844. Men i dag har vi også tennis, squash, snooker, dart, restaurant og pubber i Gymkhana.”
Ved Starter’s House supplerer en flok uvirksomme caddier golfmanageren: ”Golfklubben har omkring 500 betalende medlemmer og blot et par hundrede er aktive golfere.” – ”Og der bliver færre og færre greenfeespillere på Gymkhana i takt med at flere og flere luksushoteller anlægger en golfbane på Mauritius.” – ”Ja, tiderne var meget anderledes for bare 10-15 år siden.”
En legendarisk, traditionsrig klub er altså ikke nok til at tiltrække det store publikum. Selve banen er også meget forskellig fra Mauritius’ moderne, fremragende golfbaner der er anlagt i naturens smukkeste kulisser. Gymkhana er flad som en pandekage og uden spektakulære kig til hav og bjerge.
Men den 4870 meter korte bane med 18 huller (par 68) er faktisk en spændende udfordring, primært på grund af de smalle fairways, der flankeres af høje palmer, gamle elmetræer og store rødblomstrende afrikanske tulipantræer, der har interessante kreolske øgenavne så som ”Gabons tulipan”, ”skovens flamme”, ”abepis”, ”vandpis” og pisse-pisse, som vist ikke behøver nogen oversættelse.
Samtidigt er Gymkhana også som et velbevaret museum, hvor man får et meget fint indtryk af, hvad en runde golf indebar i 1800-tallet. Man fornemmer det historiske vingesus, fordi man gerne må røre antikviteterne.
En kvindelig greenkeeper ligger på knæ med en segl og fjerner ukrudt fra bermudagræsset på puttinggreenen, der er placeret foran klubhusets terrasse. Modsat caddierne bliver hun ikke arbejdsløs foreløbig.
NB: Skulle man få lyst til at gøre som Gary Player, Nick Faldo og andre af golfsportens ikoniske skikkelser og aflægge Gymkhana et besøg, så skal man undgå myldretiden her på højsletten, hvor flertallet af øens 1,3 millioner indbyggere har valgt at slå sig ned i Phoenix, Rosehill, Quatre Bornes og Vacoas, der nærmest er smeltet sammen til én by.
Mauritierne synes at have hver sin bil, og først og sidst på dagen er der ofte et trafikalt helvede. Hvis GPS’en siger der er fire minutters kørsel fra det nærliggende hotel man har booket til Gymkhana Golf Club, kan det godt tage 25 minutter at tilbagelægge, hvis man vælger at køre afsted i den tætte morgentrafik, der først tager af hen på formiddagen.
En dag på galopbanen
”Måske bliver det ligesom A Day at the Races”, siger min bedre halvdel håbefuldt. Hendes forhold til hestesporten begrænser sig til Marx Brothers’ filmklassiker, der er næsten lige så gammel som galopbanen i hovedstaden Port Louis.
På indgangsporten til Champ de Mars, som galopbanen betegnes, står der skrevet på kreolsk at den er nou fierté.
”Vores fjert!” oversætter min morsomme ledsagerske respektløst, som spillede hun med i en filmkomedie.
Godt de lokale ikke forstår jysk blasfemi. Champ de Mars er mauritiernes ”stolthed”, ikke ”fjert”. Som den ligger der i sin naturlige gryde omgivet af bjerge, er den er som et amfiteater, hvor der er forestillinger hver lørdag hele vinterhalvåret. Nærmest en helligdom som Pantheon på Marsmarken i Rom, der forenede alle religioner.
Det er gratis at se løbene fra den indre kreds, men vi vil gerne have overblik, så vi betaler 175 rupees (35 kr.) for Monsieur – Madame er gratis.
Der er tyve minutter til næste løb, så der er tid til at udforske livet bag tribunen, hvor der er et leben af en anden verden. Mellem høje banyantræer og deres gardiner af lange lianer – som i virkeligheden er luftrødder – sidder kvinderne i træernes skygge, mens deres mænd står i lange køer foran spilleboderne for at placere deres indsats.
En dag på galopbanen er et fascinerende og medrivende skue. Især opløbet, hvor der hujes og råbes og heppes. Og hvor der græmmes og grines, alt efter hvilke heste der er de første over målstregen.
Man kan godt miste penge at the races, selv om man ikke spiller på hestene. Man kan nøjes med at købe en hjemmelavet is med kokos og få en falsk 500-rupeeseddel tilbage i byttepenge.
”Tjek altid om der er vandmærke i sedlerne på 100 og 500 rupees”, lyder det gode råd fra de lokale.
Solnedgang og overnatning på nordvestkysten
Efter en fyldt, festlig og fornøjelig dag i Port Louis, er det godt at tage til Mont Choisy lige syd for Grand Baie, en halv times kørsel nord for hovedstaden. Her kan man oven på anstrengelserne slappe af på Mystik Life Style Hotel, der har restaurant i vandkanten.
Der er ikke megen ”Mystik” over maden; til gengæld er der masser af vestlig minimalistisk ”Life Style” over hotellets hvide og pastelfarvede arkitektur.
En anden mulighed finder man lige nord for Grand Baie i den lille badeby Péreybère. Her får man øens bedste ananas og samosaer hos Vanessa på den offentlige strand, og en varmgul solnedgang hver dag fra klokken 17.45 til 18.15 i vinterhalvåret.
Mulighederne for overnatning er legio her som andre steder ved kysten. Er man til en lejlighed med yderst favorable priser 100 meter fra stranden med køkken og terrasse og rare naboer, så kan Fleurvilla anbefales varmt.
På Dodo la Lodge, et hotel med restaurant eller omvendt, finder man en for Péreybère usædvanlig høj kvalitet både kulinarisk og arkitektonisk. Temaet er vist rustik kreolsk æstetik tilsat skandinavisk minimalisme. Forbløffende nok er priserne på restauranten ikke højere end hos byens konkurrenter. Og det hænder tilmed at man efter måltidet får tilbuddet om at prøvesmage en rhum arrangé, rom der har trukket på frugter eller urter for at give ekstra velsmag.
Efter rom og citron, eller en rom på kiwi og passionsfrugt, sover man godt.
Tekst: Kim Boje. Fotos: Annemarie og Kim Boje.
Overnatning og golf m.m.:
Gymkhana Golf Club, www.mgc.mu
Mount View Hotel, 88 Trianon Avenue 2, Quatre Bornes, Mauritius, tel.: (+230) 464 9895
Mystik Life Style Hotel, www.mystikhotel.com
Fleurvilla, www.fleurvilla.com
Dodo la Lodge, www.dodolalodge.com
Billeje:
Sailesh Roseeawon Car Rental: her får man en professionel, meget venlig service med lave priser. Tel.: +230 57630153. E-mail: sailesh_822@hotmail.com
PS: Kør forsigtigt i Mauritius. Landevejene er ofte bulede og hullede og altid smalle med en dyb grøft i siderne for det tilfælde en cyklon hælder vand ud over øen. På alle veje – også de firesporede – kan man sagtens møde cykler og knallerter og folk der krydser vejbanen til fods.
