PopulærtPGA TourØstrigsk sejr i Honda Classic, hvor Nicolai Højgaard missede cuttet

Østrigsk sejr i Honda Classic, hvor Nicolai Højgaard missede cuttet

Sepp Straka fra Østrig vandt The Honda Classic, hvor Nicolai Højgaard missede cuttet i sin førte regulær PGA Tour turnering. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Nicolai Højgaard var med på en invitation, og måtte nøjes med erfaringen, da han efter runder i +6 og +2 var seks slag fra at klare cuttet efter anden runde.

Nicolai Højgaard spiller også på PGA Tour i den kommende uge, da han er med i Arnold Palmer Invitational på Bay Hill. Tvillingebror Rasmus Højgaard havde fået en invitation til den mindre Puerto Rico Open, som også spilles i næste uge, men han har trukket sig med ondt i ryggen.

Sepp Straka vandt

Daniel Berger førte i -11 foran Shane Lowry, Sepp Straka, Kurt Kitayama og Chris Kirk i -6 inden finalerunden.

Sepp Straka gik -4 efter en stærk afslutning med tre birdies på de sidste 5 huller, hvilket var nok til at vinde i -10 foran Shane Lowry i -9 og Kurt Kitayama i -8.

Daniel Berger, der havde en føring på 5 slag, gik +4 og måtte nøjes med en 4. plads i -7, mens Gary Woodland og Alex Noren delte 5. pladsen i -4.

Der var to spillere fra Østrig i top-10, da Matthias Schwab sluttede på en delt 7. plads i -3. Brooks Koepka blev nr. 16 i par.

Første PGA Tour sejr for Østrig

Det var 28-årige Sepp Strakas første sejr på PGA Tour. Han er født i Østrig af en amerikansk mor, mens hans far er fra Østrig. Da han var 14 år flyttede familien til Georgia, USA, og har som professionel hele tiden spillet i USA og Canada. I 2018 blev han den første østriger, som fik et kort til PGA Tour, og nu er han også den første fra Østrig, som vinder på PGA Tour.

Han har vundet en enkelt sejr på Korn Ferry Tour, som er KC Golf Classic 2018. Han spillede collegegolf for University of Georgia, og nu skal han tilbage til Georgia og Augusta National, da han med sejren har kvalificeret sig til Masters for første gang.

The Honda Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk