Asian TourØsterby klar til Final Stage af Asian Tour Tourskolen

Østerby klar til Final Stage af Asian Tour Tourskolen

Victor Østerby klarede sig videre til Final Stage af Tourskolen til Asian Tour, men det holdt hårdt, da han kun lige akkurat sluttede i top-25.

Efter tre gode runder i -3, -4, -3 var Østerby ellers nr. 5 i -10 inden finalerunden på Windsor Park and Golf Club i Bangkok, Thailand.

Finalerunden gik han dog i +2 med to birdies på de sidste 6 huller, så han blev nr. 17 i -8.

For at gå videre til den kommende uges Final Stage skulle man slutte i top-25, hvilket blev 25 spillere i -8 eller bedre. Fredag skrev Asian Tour godt nok på deres hjemmeside, at top-26 fra Windsor Park gik videre, men det var kun top-25 og lige, hvilket også var den oprindelige melding.

Songgyu Yoo vandt i -20 foran tre spillere i -16.

Q-School Stage I – Section B, Windsor Park, resultat

Top-35 får kortet ved Final Stage
Final Stage spilles på Suvarnabhumi Golf & Country Club i Bangkok fra på onsdag til lørdag i den kommende uge. Her får Top-35 og lige kortet til Asian Tour.

Ved Final Stage er der omkring 220 deltagere, så der spilles på to baner; West & North Course samt East & South Course. Efter to runder klarer top-80 og lige cuttet til to finalerunder på East & South Course.

Flere end 500 spillere var tilmeldt tourskolen til Asian Tour, hvoraf de fleste var med i de fire First Stage turneringer, som er spillet de seneste uger, mens andre var direkte kvalificeret til Final Stage.

Østerby var eneste danske deltager
Victor Østerby var eneste danske deltager på Tourskolen, hvor han blev delt nr. 4 sidste år. Han spillede ti Asian Tour turneringer i 2016 sæsonen, hvor han sluttede som nr. 100 på ranglisten. Man skulle slutte i top-60 for at beholde kortet.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk