RejserTyskland, rejserNyt samarbejde sætter fokus på Tyskland som golfdestination!

Nyt samarbejde sætter fokus på Tyskland som golfdestination!

Hvis du overvejer Tyskland som næste golfrejsedestination, er der godt nyt på vej. Danmarks førende portal indenfor bookning af golfrejser til nabolandet, GolfTyskland.dk, har nu indgået et spændende samarbejde med Tysk Turistinformation. Det betyder bl.a. flere golfrejsemål til det sydlige Tyskland.

Danske golfspillere er glade for nabolandet mod syd. Det vidner en stigende efterspørgsel af golfrejser til Tyskland om.

– Tyskland er populær af flere årsager. Den høje kvalitet af både golfbaner, hoteller og resorts spiller en rolle; men også det fornuftige prisniveau gør, at alle kan være med, og at man simpelthen føler, at man får mere for pengene, siger partner i GolfTyskland.dk, Christian Mathiassen.

– Vi er glade for samarbejdet med Tysk Turistinformation, fordi det giver os flere kræfter til at fortælle, hvor fantastisk Tyskland er som golfdestination; både på messer, i golfklubber og i danske golfmedier.

Rent praktisk betyder samarbejdet, at der vil komme et større udbud af tyske rejser og endnu flere attraktive golfpakker.

– For GolfTyskland.dk er det en blåstempling af vores arbejde og mission om at gøre det så nemt, billigt og attraktivt som muligt at bestille golfrejser til Tyskland. Vores portal kommer for første gang til at ligge på Tysk Turistinformations hjemmeside, www.germany.travel, hvilket giver os et større udstillingsvindue overfor Tysklandsinteresserede, siger Christian Mathiassen.

Også hos Tysk Turistinformation er de tilfredse med samarbejdet udtaler Turistchef Bo Lauridsen. Vi opfylder flere målsætninger. Samarbejdet med GolfTyskland.dk gør det muligt at tilbyde læserne af vores danske hjemmeside på germany.travel en masse informationer omkring golfophold i Tyskland. Opholdene kan tilmed bookes hos GolfTyskland.dk, når læserne finder dem interessante.

I samarbejdet støtter Tysk Turistinformation GolfTyskland.dk i deres arbejde med at finde og udvide med spændende nye golfophold i de nye forbundslande og i det sydlige Tyskland. Vi er desuden med i udviklingen af produkter hvor golfopholdet kombineres med nærliggende kultur og shoppe muligheder. Dermed er vi med til at sikre at brugerne af GolfTyskland.dk hele tiden får ny og spændende information og inspiration omkring golf i rejselandet Tyskland siger Bo Lauridsen.

GolfTyskland.dk har i dag 141 partnere og over 400 golfpakker i Tyskland at vælge imellem. Med indgåelsen af det nye samarbejde forventes efterspørgslen på gæster stiger med 15 procent de næste tre år.

GolfTyskland.dk er en del af NordicGolfers.com, som er Nordens største onlineportal for golfrejser til Tyskland og Sverige. NordicGolfers.com ejes af golfentusiasterne Jess Krelskov og Christian Mathiassen, og har omkring 10 ansatte.

Fra højre: Bo Lauridsen, Turistchef fra Tysk Turistinformation, Christian Mathiassen, partner i GolfTyskland.dk, Carsten Johansen, Sales Manager fra Tysk Turistinformation, Jess Krelskov, partner i GolfTyskland.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk