Det var på min hjemmebane, i den forgangne sensommer, Smørums Husesø-sløjfe, hul 7, 190 meter par tre, måske banens signaturhul, smuk udsigt fra det højthævede tee-sted ned mod dalen, hvor greenen er omkranset af bunker og skov til venstre, og mose med masser af vandt til højre. Er man rigtig tidligt oppe en sommermorgen, ses rådyrene spankulere rundt, men denne dag var der ingen. Deres efterladenskaber taler dog deres tydelige sprog; også fra ræven – det er dog mig en gåde, hvorfor han har det med at efterlade sit “Visitkort” lige midt på vores greens – og så nogen gange midt i puttelinjen.
Det er straks noget andet med de små, hvide nikotinposer, visse golfspillere nu om dage har det med tabe ud af mundtøjet, ja, undskyld mig, men det er sgu dårligt stil, og hører ingen steder hjemme på en golfbane – men i skraldespanden. Så er det sagt.
Nå, men man skal jo ikke falde i staver over alverdens fortrædeligheder, og mangel på god opførsel midt på et teested med denne smukke udsigt, så frem fra bag’en hev jeg min nyerhvervede 18 graders hybridkølle købt på et loppemarked for en 50-er. Køn er den ikke, men kan både det ene og det andet.
Jeg husker ikke, hvad jeg tænkte eller teknisk gjorde, men en fræk draw som smurt i olie, blev sendt af sted i retning mod søen – kurven mod venstre ordnede resten og med lidt tril havnede bolden 4 meter fra flaget. Puttet faldt i til en birdie. Og undskyld mig, men hvor svært kan det være?
Der er dog bare den hage ved historien, at den kun er halvt fortalt, for slaget var min “anden-serv”, som i tennis, altså når forholdene tillader, og man ikke generer nogen. For “første-serven” – jeg havde sendt afsted forinden, var kun en daglidags tvivlsom husmands-slice, der havnede i roughen til højre for greenen – og så skulle man til at kæmpe for en par – i heldigste fald.
Men tænk, hvis man som golfspiller, selv kunne lave om på “faktorernes orden”, i den ønskede rækkefølge – så ville man jo selv som amatør, være et helt andet sted.
Egentlig ved jeg ikke, om det var noget jeg kunne tænke mig.
De lyse øjeblikke vi alle finder som golfspillere, er jo det, som holder det hele i gang. Den evige kamp mod det, der i virkeligheden er noget større end os selv, og som ikke altid kan sættes ind i grafer, regneark og kurver.
Men det er jo snart jul, og man kan vel ønske sig et nyt golfsving i julegave – altså med lidt “julemandstro” – og med denne i bag’en, samt med en kølle til en 50-er, kan alt jo (næsten) lade sig gøre.
God jul.
Mvh.
Steffen Rasmussen.
Smørum golf.
