KlubnytNye DGU regler - nu er der hård straf, hvis man melder...

Nye DGU regler – nu er der hård straf, hvis man melder afbud til finalespillet i Danmarksturneringen

DIF’s Appelinstans har afgjort, at Hillerød Golfklubs damer kan fortsætte i Elitedivisionen, og at de ikke skal tvangsnedrykkes til 1. division. Men opstår en lignende situation i år, så bliver holdet tvangsnedrykket, da DGU har præciseret reglerne.

Sagen er forklaret mere uddybende nederst i denne artikel, men kort fortalt har der været uenighed om, hvorvidt Hillerøds damer skulle tvangsnedrykkes som følge af deres afbud til finalespillet i Danmarksturneringen 2022. Det er endt med, at Hillerød ikke straffes for afbuddet, men med DGU’s præcisering af reglerne kan man antage, at forståelsen af reglerne skulle have været, at man ikke ustraffet kunne melde afbud til finalespillet. Men reglerne har været uklare og mangelfulde.

Vi afventer fortsat den skriftlige afgørelse fra DIF’s Appelinstans om sagen, men i stilhed har DGU opdateret de Generelle turneringsbetingelser for Danmarksturneringen i 2023 inden sagen blev behandlet af DIF’s Appelinstans.

Punkt 1.8 om Afbud og udeblivelse er nu opdelt i to dele for henholdsvis indledende runder og finalerunder. For de indledende runder er det som tidligere, hvor divisionshold skal tilmeldes til kvalifikationsrækken det følgende år, hvis de melder afbud uden ny dato eller udebliver.

Det nye er så afbud og udeblivelse for finalerunderne, der er indsat nedenfor. Melder man afbud eller udebliver fra finalespillet, så mister sin plads i divisionerne og tvangsnedrykkes en division ned. Samme straf som DGU’s Turnerings- og Regelkomité (ToRK) gav til Hillerøds damer, men det blev underkendt af DIF’s Appelinstans.


Afbud og udeblivelse for finalerunder

Et hold, der melder afbud til eller udebliver fra en runde ved finalespillet, uanset om det er en semifinale (lørdag) eller en finale (søndag) mister sin plads i divisionerne og tvangsnedrykkes en division ned.

I ganske særlige tilfælde kan Turneringskomiteen fravige dette, hvis grunden til det manglende fremmøde skyldes pludselige forhold, som holdet ikke kunne have indflydelse på som f.eks. ved på vej til turneringen at være involveret i en trafikulykke eller være indblandet i en trafikulykke som nødvendige vidner.


Hele punkt 1.8 kan læses på danskgolfunion.dk her.
<<<


Sagen kort – link til uddybende artikler

Hillerøds damer havde i 2022 kvalificeret sig til finalespillet i Danmarksturneringen, men de meldte afbud, da de ikke kunne stille hold. Reglerne for afbud til finalespillet er ikke entydige, men DGU’s Turnerings- og Regelkomité (ToRK) vurderede, at afbuddet var en alvorlig overtrædelse af DGU’s Etisk Kodeks.

Den afgørelse var Hillerød Golfklub og holdleder Lars Broch Christensen, der i øvrigt også er formand for Dansk Golf Union, meget uenig i, så de ankede sagen til DGU’s Amatør- og Ordensudvalg (A&O). Her fik de medhold, selvom anken blev modtaget hos DGU 2½ uge efter tidsfristen.

ToRK mente dog fortsat, at Hillerød Golfklubs damer burde tvangsnedrykkes til 1. division, så de ankede til DIF’s Appelinstans. Det er en uafhængig og uvildig instans som vælges af DIF’s repræsentantskab og består af i alt 10 medlemmer, heraf 4 dommere som fungerer som formænd.

DIF’s Appelinstans afgjorde sagen til Hillerøds fordel, så de kan fortsætte i Elitedivisionen. Afgørelsen er endelig, og kan ikke ankes.

Et uskønt forløb som har medført en gennemskrivning af reglerne for Danmarksturneringen, så tvivlstilfælde som dette forhåbentlig ikke opstår igen.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk