KlubnytNye ansigter i Esbjerg Golfklub

Nye ansigter i Esbjerg Golfklub

Nu starter den nye sæson for alvor i Esbjerg Golfklub. Marbæk er åbnet igen efter vinterlukningen og vi kan sige velkommen til 2 nye medarbejdere nemlig Nicolai Klindt Jørgensen og Charlotte Kenne.

Nicolai starter som den 3. træner og har netop færdiggjort sin uddannelse som golftræner. Netop den danske uddannelse af golftrænere er blandt de allerbedste i Europa. Anerkendelse af uddannelsen blev slået helt fast da det europæiske PGA blå-stemplede den danske golftræner uddannelse som værende på det absolut højeste niveau i Europa.

– Nicolai bliver et stort aktiv for Esbjerg Golfklub. Ikke nok med at vi får muligheden for at udbyde mere træning til vores medlemmer på de tider af dagen hvor det kan være sværest at finde en ledig tid, fortæller trænermanager Johannes Eriksen og fortsætter:

– Han kommer direkte fra skolen med masser af nye tanker og ideer til det udbud af træning og træningsformer vi i dag tilbyder vores medlemmer

Det er ikke kun på træningsbanen at medlemmer og gæster vil møde Nicolai også ved klubbens frontdesk og proshop vil han som de andre trænere være behjælpelig med at servicere.

– Jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang i Esbjerg Golfklub og det bliver spændende at prøve kræfter med de tanker og ideer jeg har oparbejdet gennem min læretid i CGC, fortæller Nicolai Klindt Jørgensen.

– Den uddannelse Nicolai kommer med fra trænerskolen er helt i tråd med den organisations struktur Esbjerg Golfklub arbejde med. Vi arbejder generelt med mange forskellige opgaver i løbet sæsonen og det gør kun vores team endnu stærkere, at Nicolai er kommet til klubben. Netop kombinationen med en ekstra træner og Charlotte Kenne ved klubbens frontdesk kommer til at løfte vores serviceniveau endnu højere, fortæller Johannes Eriksen.

Charlotte Kenne skal afløse Amalie Slotsager som efter sommerferie skal begynde at læse i Århus. Amalie vil indtil studie start være at finde i klubben som afløser i weekender etc.

– Jeg kommer fra en stilling på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, hvor jeg de sidste mange år har været uddannelseskoordinator. Nu ser jeg frem til nye spændende udfordringer i Esbjerg Golfkub og jeg ser frem mod nye udfordringer, siger Charlotte Kenne.

– Charlotte Kenne kommer til Esbjerg Golfklub med masser af gode ideer til medlemsaktiviteter og events. Hendes kreativitet og imødekommenhed bliver en stor gevinst, som jeg ved at klubbens mange medlemmer vil sætte stor pris på, slutter Johannes Eriksen.

esbjerggolfklub.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Lübker Golf kåret som Danmarks bedste bane – igen!

Den danske DP World Tour-bane hædret for anden gang på tre år ved World Golf Awards. Det er svært at nå til tops, men ofte...

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk