PopulærtDP World TourNy udgivelse går tæt på en historisk uge i dansk golf

Ny udgivelse går tæt på en historisk uge i dansk golf

Når Thomas Bjørn i næste uge står i spidsen for det europæiske Ryder Cup-hold, er det for silkeborgenseren kulminationen på en imponerende Ryder Cup-karriere.

Bjørn har været med som spiller tre gange. Fire gange har han været vicekaptajn.

Dansk Golf Unions medier markerer, at vi har en dansk Ryder Cup-kaptajn, med et helt unikt perspektiv på historien om danskerens allerførste optræden.

Med hjælp fra Thomas Bjørn og 16 andre danske og internationale kilder serverer vi læseren en ufiltreret tur ned ad memory lane.

“En dansker i Spanien – Ryder Cup 1997 fortalt af dem, der var der selv” bygger udelukkende på anekdoter fra mennesker, der var til stede på Valderrama, da verdens største golfbegivenhed rullede til Spanien.

Fortællingen om dramaet på banen fylder naturligvis en del. Thomas Bjørns comeback mod Justin Leonard og Costantino Roccas sejr over Tiger Woods vil sent blive glemt.

Men fortællingen rummer meget mere. Nervøsiteten uden for banen. Severiano Ballesteros, der som holdkaptajn gik sine spillere på nerverne.  Valderramas ejer, der var nede alle fire for at skrabe mudder væk efter et voldsomt skybrud. Verdensberømtheder, der gik rundt blandt publikum for at få et glimt af handlingen.

Udgivelsen sprænger rammerne for det almindelige magasinformat. Derfor udgives den som longread som en forløber for Dansk Golf 5, der ligeledes udkommer digitalt lige op til Ryder Cup.

“En dansker i Spanien” er skrevet af Henrik Søe, som er en af Danmarks mest erfarne golfjournalister og Claus Rødgaard Thomsen, der er redaktør af Golf.dk og Dansk Golf.

Du kan downloade udgivelsen til en mobilvenlig version

eller

læse den i iPaper med mulighed for at downloade til pdf

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna faldt tilbage, da Hyo Joo Kim vandt Ford Championship

En ærgerlig afslutning blev dyr for Nanna Koerstz Madsen, der havde kurs mod top-5, men sluttede udenfor top-10 i Ford Championship presented by Wild...

Steve Allen vandt The Galleri Classic med Thomas Bjørn i feltet

Steve Allen vandt The Galleri Classic på PGA Tour Champions, hvor Thomas Bjørn var med, men ikke blandede sig i topstriden. Efter runder i +2...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk