AnbefaletNy hovedsponsor til Nanna Koerstz Madsen

Ny hovedsponsor til Nanna Koerstz Madsen

Softwareudvikleren EuroForm, der står bag JetAdvice, har indgået en sponsoraftale med Nanna Koerstz Madsen, som fremover bærer JetAdvice logoet på brystet.

Nanna har fået en god start på sæsonen med to andenpladser i sine første fire turneringer. Siden kom en lang pause, men Ladies European Tour sæsonen genoptages i denne uge med Lalla Meryem Cup i Marokko.

– Det er rigtig fedt at få Euroform med i teamet, siger Nanna Koerstz Madsen om aftalen og fortsætter:

– Jeg syntes at Euroforms værdier, passer rigtig godt efter dem jeg selv lever efter. Euroform er verdens største inden for deres område, og de kan tilføre mig en masse i specielt den kommercielle del. Det at de vælger at tro på mig, giver selvfølgelig også en masse til selvtilliden.

– Dame golfen er en hård verden, specielt når det gælder om at finde store sponsorer. Det giver en masse ro, at få sådan en god og langsigtet aftale på plads. Sammen med de andre sponsorer, giver de mig muligheden, for at fokusere udelukkende på at spille golf, og det er et privilegie jeg er meget taknemmelig for.

– Jeg glæder mig til mange succesfulde år med Euroform/Jetadvice som hovedsponsor, og jeg glæder mig til at vise dem frem, rundt omkring i verdenen.

Lokal sponsor, tænker “Lokal støtte – Global succes”
EuroForm A/S er en international softwareudvikler indenfor print-industrien. Deres hovedkontor ligger i Smørum, hvor Nanna er medlem.

Kim Niebling, grundlægger og CEO for EuroForm siger om aftalen:

– EuroForm har fulgt det lokale golf-talent, Nanna Koerstz Madsen, på sidelinien i mange år. Vi er derfor også meget stolte af at kunne præsentere en langsigtet aftale mellem Nanna og EuroForm, hvor vi kommer i et eksklusivt selskab af hovedsponsorer.

– Nanna har igennem sine ungdomsår spillet i Smørum Golfklub, som ligger mindre end 10 min. fra EuroForm’s hovedkontor. Så tanken var lige til, vi støtter lokalt og laver sammen en Global succes.

– Sport har altid interesseret os, og vi har tidligere været sponsor på både herre- og damefodbold. Nanna er godt på vej, og vi tror på, at det er nu hun for alvor slår igennem på den aller største scene, ikke ikke mindst når vi ser det fine selskab af hovedsponsorer, Adidas, Taylormade, Sydbank og Testhuset.

– Nanna vil med sit talent, komme rundt i alle dele af verden og så håber vi da, at vores produkt, JetAdvice bliver set den vej! Vi ønsker Nanna held og lykke med et High Five.

Om EuroForm
EuroForm er en international software-udvikler, som Globalt er størst på antal printere og multifunktionsmaskiner vi har på kontrakt, nemlig ikke mindre end 10.000.000!

Læs mere på www.euroform.com

Om JetAdvice
Vi hører tit at vi har den bedste dataopsamler til printere og multifunktionsmaskiner. Vores software; JetAdvice, bruges af kunder globalt til at overvåge printere, til brug for bl.a. analyser, print optimering og besparelser. Det hele udvikles lokalt i Smørum!

Læs mere på www.jetadvice.com

Foto: Jesper Vinzent

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk