Challenge TourNy hjemmeside og nye logoer for Europa Touren

Ny hjemmeside og nye logoer for Europa Touren

Europa Touren har den 1. oktober 2019 lanceret en ny hjemmeside, nye logoer for European Tour, Challenge Tour og Staysure Tour samt en ny brand strategi.

Hvor det tidligere logo, som ses til højre, havde en mand med en golfkølle, så symboliseres golf i det nye logo med T’et i Tour, da det er formet som en tee med en golfbold over sig. Et T der kommer til at gå igen mange gange som f.eks. med en spillers nationalflag over T’et, en rundesscore mv. ligesom man vil lave forskelliget merchandise med det T’et.

Med underteksten “Driving Golf Further” (Bringe Golf Videre, red.) vil man signalere, at Europa Touren er under forandring gennem Innovation og Inklusivitet på en Global scene.

Ny moderne hjemmeside og ny App

Som en væsentlig del af det nye design og brand strategi, så har man også lanceret en ny hjemmeside på www.europeantour.com. Den nye hjemmeside er mere moderne, og virker bedre på mobiltelefoner end den tidligere.

Mange vil sikkert finde det nye design forfriskende og tiltrængt, selvom man lige skal vende sig til, hvordan man navigerer rundt. Der er også lavet en ny og bedre App, som kan hentes gratis ved at søge på “European Tour”.

Tilbage i foråret 2017 lancerede Europa Touren også en ny hjemmeside, men efter nogle måneder blev man nødt til at skifte tilbage til den gamle, da der var en lang række fejl og mangler. Denne gang ser skiftet umiddelbart ud til at blive mere succesfuldt.

I 2019 sæsonen er der 48 Europa Tour turneringer i 31 lande

I 2019 sæsonen har Europa Touren 48 turneringer i 31 lande. Siden starten i 1972 er der 29 Europa Tour medlemmer, som tilsammen har vundet 55 majors, mens 11 har været nr. 1 på verdensranglisten. Gennem årene er der spillere fra 36 forskellige lande, som har vundet på Europa Touren. Europa Tour turneringer kan hver uge ses af flere end 490 mio. husstande i 150 lande.

Europa Touren driver yderligere to tours med den underliggende Challenge Tour og Staysture Tour, som er for spillere over 50 år. Derudover er man partner og medejer af Ryder Cup Europe.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk