KlubnytNy direktør for Lyngbygaard Golf

Ny direktør for Lyngbygaard Golf

Lyngbygaard Golf’s direktør gennem de seneste 6 år, Thomas Nørret, fratræder sin stilling pr. 30. juni. Bestyrelsen går nu i gang med at finde en ny direktør til ledelsen af Lyngbygaard Golf.

Siden banen åbnede i 2009 har Lyngbygaard Golf været blandt de bedste golfbaner i Danmark. De seneste 6 år har Thomas Nørret stået i spidsen og bidraget til at udvikle organisationen samt fastholde de høje ambitioner for kvalitet, der gennem mere end 12 år har kendetegnet klubben og anlægget.

Direktør for Lyngbygaard Golf, Thomas Nørret.

– Det har været en helt fantastisk rejse, og det har været en meget svær beslutning at give slip på noget, der har fyldt så meget i mit liv. Jeg er meget taknemmelig for den tillid som ejer Peter Bohnsen har vist mig med muligheden for at sætte mit præg på Lyngbygaard Golf. Anlægget er et vidunderligt sted med et tårnhøjt potentiale. Nu er det tid til, at nye kræfter kan tage over og bære klubben videre mod yderligere succes, siger Thomas Nørret og fortsætter:

– Tusind tak til alle kollegaer, medlemmer og samarbejdspartnere for 6 gode år. Jer vil jeg aldrig glemme. Nu ser jeg frem mod nye udfordringer, som jeg endnu ikke ved hvad er.

Lyngbygaard Golf takker Thomas for hans store indsats gennem årene og ønsker ham held og lykke fremover.

– Jeg har stor forståelse for, at Thomas har besluttet at stoppe op og overveje, hvilken vej hans karriere nu skal tage. Thomas har som en central person sat et solidt aftryk på Lyngbygaard Golf, som en ny direktør nu får mulighed for at bygge videre på, siger Peter Bohnsen.

Der vil nu blive igangsat en rekrutteringsproces med henblik på ansættelse af en ny direktør inden sommeren 2021. Indtil sin fratræden vil Thomas Nørret fortsat varetage den daglige ledelse af Lyngbygaard Golf.

Lyngbygaard Golf

Lyngbygaard Golf er en golfbane i europæisk topklasse beliggende i det vestlige Aarhus få kilometer fra motorvej E45 og dermed let at nå fra hele Midtjylland.

Med respekt for natur og miljø har vi udviklet en golfbane, som har modtaget stor anerkendelse for sine sportslige udfordringer og attraktive faciliteter.

Lyngbygaard Golf råder over en 18-hulsbane og 9-hulsbane, hvor hele organisationen hver dag bestræber sig på at give gæster og medlemmer en fantastisk oplevelse på Lyngbygaard Golf.

Lyngbygaard Golf – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk