KlubnytNy chefgreenkeeper til Skjoldenæsholm

Ny chefgreenkeeper til Skjoldenæsholm

I starten af februar tiltræder Rune Gundtoft stillingen som ny chefgreenkeeper på Skjoldenæsholm. Rune er 38 år og bor til daglig i Kerteminde på Fyn med sin kone og to børn. Rune har arbejdet som greenkeeper på Great Northern, han stod i lære på Lillebælt og kommer senest fra stillingen som førstemand i Barløse Golfklub.

– Jeg er sikker på, at vi med Rune får en god chefgreenkeeper, som bringer en masse spændende og alsidige erfaringer med sig i bagagen og som Skjoldenæsholm vil få gavn af. Ydermere får Rune et godt skudsmål fra tidligere kolleger, hvilket giver os forventninger om, at han vil passe godt ind i det dygtige greenkeeper team vi har i dag, siger direktør på Skjoldenæsholm Golf, Peter Jespersen.

Rune Gundtoft, der selv er lavhandicap golfspiller, ser frem til at begynde arbejdet på Skjoldenæsholm:

– Spilleoverflade er en væsentlig del af golfoplevelsen for golfspillere uanset niveau. Gennem mine egne erfaringer som golfspiller og greenkeeper, har jeg en god fornemmelse for, hvornår en golfbane er god at spille på. Det vil jeg være meget optaget af at levere til medlemmer og gæster på Skjoldenæsholm. Jeg ser frem til for alvor at komme i gang med den opgave, sammen med en masse gode kolleger i greenkeeperstaben, siger Rune Gundtoft.

Skjoldenæsholm Golf råder som en af de få anlæg i Danmark over to 18 huls golfbaner: Old Course og Robert Trent Jones Jr.

www.golfers.dk

Skjoldenæsholm Golf Center

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk