Seks ud af de 46 deltagere i Challenge Tour sæsonfinalen Rolex Challenge Tour Grand Final supported by The R&A er fra Danmark, og fire af dem er i top-15 efter de første to runder. Lucas Bjerregaard faldt dog tilbage, og holder kun lige akkurat fast i DP Wortld Tour kortet.
Der var tre danskere i top-10 efter første runde hvor Angel Ayrora satte ny banerekord i -10. Og med en runde i -7 fører Angel Ayrora nu i -17 foran Kristoffer Reitan i -15, der var dagens bedste med en runde i -8, og Rasmus Neergaard-Petersen i -12 efter en runde i -3.
Oliver Lindell er nr. 4 i -10 på Club de Golf Alcanada i Port ‘Alcúdia, Mallorca, mens Nicolai Kristensen er delt nr. 5 i -9 efter en runde i -3. For Nicolai Kristensen er det dog ikke nok til en placering i top-22 på ranglisten, som får et DP World Tour kort, da han skal vinde eller blive nr. 2.
Hamish Brown, der som Rasmus Neergaard-Petersen er sikker på et DP World Tour kort, gik -5 og rykkede frem som nr. 7 i -7.
Jonathan Gøth-Rasmussen er nr. 13 i -5 efter en runde i par, mens Lucas Bjerregaard er nr. 10 i +1, hvilket var hans score på dagen. På ranglisten ligger Lucas til at falde to pladser tilbage til en 22. plads, som lige akkurat vil give ham et DP World Tour kort. John Axelsen er nr. 40 i +1 efter en god runde i -4, men begyndte dagen på en delt sidsteplads efter +5 i første runde.
John Parry, der fører ranglisten inden sæsonfinalen, er nr. 13 i -5, hvilket også var hans score i anden runde.
V Sport Golf og Viaplay Total / Premium sender direkte. Se alle ugens direkte sendetider på 19hul.dk/tv.
Rolex Challenge Tour Grand Final supported by the R&A, leaderboard