Antoine Rozner vandt sin tredje DP World Tour sejr i AfrAsia Bank Mauritius Open, hvor Niklas Nørgaard Møller blev bedste dansker. Se højdepunkter fra Rozners finalerunde i videoen ovenfor.
Rasmus Højgaard vandt den seneste udgave i 2019, men han havde fravalgt at deltage, og forsvarede ikke sin titel.
Inden finalerunden var Christoffer Bring nr. 11 i -7 og Niklas Nørgaard Møller nr. 13 i -6. Niklas Nørgaard Møller afsluttede med en runde i -3, som gav en 9. plads i -9, mens Christoffer Bring gik +3 og faldt tilbage til en 20. plads i -4.
Thomas Bjørn var fint med de første dage, men +6 i tredje runde sendte ham tilbage i feltet. Med en finalerunde i -3 blev han nr. 49 i +3.
John Axelsen og Lucas Bjerregaard missede cuttet, med mindst mulige margin, da de var ét slag fra cutgrænsen i par efter anden runde.
Der blev spillet på Mont Choisy Le Golf, som Kim Boje skrev om før den åbnede i 2017. Med blot 1 mio. € i præmiesum var det en meget lille turnering.
Rozner vandt med fem slag
Inden finalerunden førte Antoine Rozner i -14 foran Julien Brun i -12 og Oliver Bekker i -11.
Antoine Rozner gik -5 og vandt i -19 foran Alfredo Garcia-Heredia i -14 og Julien Brun i -12.
29-årige Antoine Rozner har nu vundet tre DP World Tour sejre, da han vandt Golf in Dubai Championship 2020 og Commercial Bank Qatar Masters 2021. Han vandt to Challenge Tour sejre i 2019.
Det var årets sidste turnering på DP World Tour. Den 13. – 15. januar er der Hero Cup med bl.a. Rasmus Højgaard efterfulgt af Rolex Series turneringer i i Abu Dhabi og Dubai.