Cutter & Buck TourNiklas Nørgaard Møller blev nr. 2 for tredje uge i træk!

Niklas Nørgaard Møller blev nr. 2 for tredje uge i træk!

Christopher Sahlstöm vandt Barsebäck Resort Masters foran Niklas Nørgaard Møller på en delt 2. plads. Det var den tredje Swedish Golf Tour turnering i træk på tre uger, hvor Niklas Nørgaard Møller er blevet nr. 2!

Svenske Christopher Sahlstöm vandt en sikker sejr i -10 foran Niklas Nørgaard Møller og Alex Wrigley fra England i -5.

Niklas Nørgaard Møller begyndte finaledagen på en 8. plads, men rykkede frem efter én af dagens bedste finalerunder i -5. Det var Peter Launer Bæk den eneste der kunne matche, så han blev nr. 7 i -1, mens Nikolai Høgh blev delt nr. 8 i par.

Morten Ørum Madsen og Nicolai B Kristensen delte 11. pladsen i +1, Jesper Gunder Larsen blev nr. 30 i +5 og Jakob Kollerup nr. 37 i +7. De øvrige danskere missede cuttet.

Tre andenpladser i træk for Niklas Nørgaard Møller

Niklas Nørgaard Møller er som nævnt blevet nr. 2 i sine seneste tre turneringer, da han senest blev nr. 2 i Elisefarm Open efter tabt omspil, og før det delt nr. 2 i TanumStrand Fjällbacka Open.

Meget imponerede resultater, og han har tilmed spillet seks uger i træk.

Efter Winter Series turneringerne på ECCO Tour og Swedish Golf Tour i det tidlige forår havde Niklas Nørgaard Møller en længere turneringspause inden han var ét slag fra at klare cuttet i Turkish Airlines Challenge på Challenge Touren. Derefter blev han nr. 24 og 37 i to ECCO Tour turneringer i Danmark, inden han nu har haft tre andenpladser i træk på Swedish Golf Tour, der som ECCO Touren tæller til Nordic League, hvorfra top-5 kvalificerer sig til Challenge Touren.

Niklas Nørgaard Møller er også en del af Team Made in Denmark 2019, hvilket giver ham invitationer til nogle Challenge Tour turneringer i år.

Barsebäck Resort Masters, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk