PopulærtDP World TourNiklas Nørgaard i top-10 da Billy Horschel vandt BMW PGA Ch'ship

Niklas Nørgaard i top-10 da Billy Horschel vandt BMW PGA Ch’ship

Amerikanske Billy Horschel vandt BMW PGA Championship for anden gang efter omspil mod Rory McIlroy og Thriston Lawrence. I videoen ovenfor kan ses alle slag fra omspillet på Wentworth.

Niklas Nørgaard spillede i førerbolden lørdag, men efter en skuffende tredje runde i +3 faldt han tilbage til en 21. plads. Søndag gik han én af dagens bedste runder i -8, kun matchet af Matt Wallace, og bragede frem til en 7. plads i -16, hvilket gav en præmiecheck på 208.000 € svarende til godt 1,5 mio. kr. samt 206 point til ranglisten.

Jeff Winther blev nr. 18 i -11 efter en runde i -2, Rasmus Højgaard nr. 38 i -8 efter en runde i +1 mens Nicolai Højgaard med en runde  í +2 sluttede som nr. 65 i +1. Thorbjørn Olesen missede cuttet i Rolex Series turneringen, hvor der blev spillet om 9 mio. $.

Niklas Nørgaard under BMW PGA Championship 2024 – Foto: golfsupport.nl
Billy Horschel vandt efter omspil mod Rory McIlroy og Thriston Lawrence

Inden finalerunden førte Matteo Manassero i -18 foran Rory McIlroy og Billy Horschel i -15. De tre spillede sammen i førerbolden, hvor Horshel og McIlroy gik -5 for at slutte i -20. Det samme gjorde Thriston Lawrence med en runde i -7, så de tre skulle i omspil.

Det foregik på par-5 hullet 18. hvor McIlroy og Horschel delte i første forsøg med birdies, mens Lawrence røg ud med en bogey. I andet forsøg havde både McIlroy og Horschel lange putts for eagle, og først missede McIlroy inden Hoschel holede sit.

Billy Horschel vandt, og fik 1,37 mio. € svarende til mere end 10 mio. danske kroner. Han vandt også turneringen i 2021.



Matteo Manassero, Matthew Baldwin og Aaron Rai delte 4. pladsen i -17, mens Niklas Nørgaard delte 7. pladsen i -16 med Antoine Rozner og Ugo Coussaud.

Af andre udvalgte placeringer kan nævnes Tommy Fleetwood, Shane Lowry og Robert McIntyre på en delt 12. plads i +12, Matt Fitzpatrick blev nr. 35 i -9, Matthieu Pavon nr. 40 i -7, Sepp Straka nr. 38 i -8 og Adam Scott nr. 57 i -3.

Horschel vandt FedExCup’en 2014

37-årige Billy Horschel, der er nr. 24 på verdensranglisten, har vundet otte PGA Tour turneringer, heriblandt WGC-Dell Technologies Match Play 2021, som også var tællende til DP World Tour. Med nu to sejre i BMW PGA Championship har han vundet tre gange på DP World Tour. Hans seneste PGA Tour sejr er Corales Puntacana Championship 2024 i april.

I 2014 vandt han FedExCup slutspilsturneringerne BMW Championship og Tour Championship, som gav ham den samlede FedExCup sejr.

BMW PGA Championship, resultat

Jeff Winther under BMW PGA Championship 2024 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

John Parry på DP World Tour efter tre sejre

John Parry vandt Italian Challenge Open, og med sin tredje Challenge Tour sejr i år får den 37-englænder et DP World Tour kort for...

Van Phillips vandt WINSTONgolf Senior Open – kendt for at spille i skorte og slips

Engelske Van Phillips vandt WINSTONgolf Senior Open i Tyskland, hvilket er hans første Legends Tour sejr. Inden finalerunden var det Patricks Sjöland i -10 foran...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk