AnbefaletEfter Nike exit - McIlroy har fået masser af nyt udstyr

Efter Nike exit – McIlroy har fået masser af nyt udstyr

Nike har annonceret, at de stopper med at lave golfudstyr, bolde og bags for at fokusere på tøj og sko. Det har fået håbefulde udstyrsproducenter til at sende en masse nyt udstyr til Rory McIlroy, som dog indtil videre kun har udskiftet sin putter.

Det fortalte McIlroy på et pressemøde onsdag op til The Barclays, som er den første af de fire slutspilsturneringer i FedExCup slutspillet på PGA Tour.

– Mine forældres hus er blevet oversvømmet med golfudstyr fra forskellige producenter. Jeg har ikke bedt om det, men det er der. Min far er glad for det.

Udstyret er sendt hjem til forældrene i Irland, hvor McIlroy ikke har været i nogle uger. De skal dog ikke forvente, at Rory McIlroy kommer til at spille med det.

– Jeg er tilfreds med mit udstyr. Der er ingen grund til at ændre noget, bare fordi jeg kan.

Har bolde til tre år
Rory McIlroy hørte først om Nikes beslutning et par timer før, at der blev udsendt en pressemeddelelse den 3. august.

– Det var et chok for os alle, sagde McIlroy, som har bedt Nike om at gemme golfbolde, så han har nok til de kommende tre år, ligesom han fortsat vil spille i deres tøj og sko.

– Jeg har en golfbold som jeg kan lide, og som jeg ved, at jeg kan spille godt med, sagde McIlroy som ikke umidelbart forventer, at han laver en aftale med en ny udstyrsproducent næste år.

Putteren er udskiftet
Rory McIlroy har haft store problemer med puttningen, hvilket har kostet ham dyrt, så han er faldet tilbage til en 5. plads på verdensranglisten. Han har derfor udskiftet sin putter til en ny Scotty Cameron putter.

C More Golf sender direkte fra The Barclays. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Barclays, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Genesis Invitational flyttes væk fra Riviera i brandhærgede Los Angeles

PGA Tour turneringen Genesis Invitational skulle spilles på Riviera Country Club i Los Angeles fra den 13. - 16. februar, men rykkes nu væk...

Challenge Touren skifter navn til HotelPlanner Tour

Challenge Touren har fået en titelsponsor, så den fremover hedder HotelPlanner Tour. HotelPlanner blev grundlagt i 2003, og er en førende formidler af hoteller over...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk