Det lykkedes lige akkurat for Nicole Broch Estrup at spille sig til et LPGA kort i 2024, da hun blev delt nr. 45 i LPGA Q-Series.
LPGA Q-Series blev spillet over seks runder på Robert Trent Jones Golf Trail at Magnolia Grove i Alabama. Et nyt format siden sidste år, hvor man spillede to 72 hullers turneringer.
Efter en dårlig start med +4 i første runde, men hun spillede sig op og var nr. 51 i -5 efter fjerde runde. Med en femte runde i -2 var hun delt nr. 49 i -7 inden finalerunden. Med en bogey på sidste hul, banens 9., af finalerunden var LPGA kortet i fare, men en runde i -1 rakte lige akkurat til en delt 45. plads.
Top-20 og lige får de bedste LPGA kort i 2024, men der er også en kategori til top-45 og lige. Og der sker re-rank efter indtjening i løbet af sæsonen, så hvis Nicole opnår gode resultater i de starter hun får, så kan hun rykke frem og få adgang til endnu flere turneringer.
Hun havde også en kategori via sin 106. plads på LPGA ranglisten, men forbedrer den så via Q-Series. Ikke meget men i den ende af kategori-listen er det forskellen på, om man kommer med i en turnering eller ej.
Robyn Choi vandt
Australske Robin Choi vandt Q-Series i -29 foran Mao Saigo fra Japan og So Mi Lee fra Sydkorea i -26. Amerikanske Mina Harigae blev nr. 4 i -21.
Af udvalgte placeringer kan nævnes Polly Mack på en 5. plads i -20, Lucy Li blev nr. 17 i -13, Alexandra Forsterling nr. 27 i -11 og LET Race to Costa del Sol vinderen Trichat Cheenglab nr. 38 i -9. Pauline Roussin og Diksha Sagar gik begge +2 og faldt tilbage fra en 35. plads til en 51. plads o -7, så de får ikke et LPGA kort.
Alle der gennemførte 72 huller, inkl. dem der missede cuttet, kan få et Epson Tour kort i Kategori C, men målet er et LPGA kort.
Nr. 1 – 20 og lige efter seks runder får et LPGA kort i kategori 14, mens nr. 21 – 45 og lige får et LPGA kort i kategori 15.