LET og LPGA spilleren Nicole Broch Estrup venter barn med sin mand Kasper Broch Estrup. Han er caddie for DP World Tour og PGA Tour spilleren Niklas Nørgaard, og har flere gange også gået for Nicole.
Det skriver 31-årige Nicole på sociale medier, hvor hun også afslører, at det er en dreng de venter i maj måned. Nicole siger til golf.dk, at hun planlægger at spille to turneringer i februar 2025 inden hun går på barsel. Det er Founders Cup på LPGA i Florida fra den 6. – 9. februar og Aramco Series Presented by PIF – Riyadh fra den 13. – 15. februar på LET i Saudi Arabien.
Top-10 på LET og top-100 på LPGA
Nicole Broch Estrup har haft et resultatmæssigt flot år, hvor hun blev nr. 9 på LET Order of Merit i 2024, og nr. 95 på LPGA Race to CME Globe. På LPGA er det top-100 der får et fuldt kort, så hun har med gode resultater klart forbedret den kategori hun begyndte året med.
Kan komme tilbage til LPGA efter barsel
Heldigvis er barsels-reglerne for LET og LPGA ganske fine. Indenfor to år efter fødslen kan hun vende tilbage til LET og LPGA med samme kategori, som da hun stoppede for at gå på barsel. Når hun så kommer tilbage, har hun et år til at spille sig til forny sit kort. Det er regler fra 2019, hvor betingelserne for mødre blev væsentligt forbedret.
Der er også gode muligheder for pasning af børn under særligt LPGA turneringer i USA, hvor fast personale rejser med rundt til alle turneringer. Det er gratis for spillerne, som dog ikke får penge under barsel; golfspillere tjener deres primære løn ved gode resultater, så når man ikke spiller er der selvsagt ingen præmiepenge.
Man kan have sponsoraftaler som fortsat gælder, men der er ofte betingelser om, at man skal spille et vist antal turneringer i løbet af et år, og der er desværre er også talrige eksempler på spillere, som får opsagt deres sponsoraftaler under barsel.
Så for særligt de lavere rangerede spillere kan et være rigtigt svært, at gå på barsel i en karriere som professionel golfspiller, en mulighederne er blevet meget bedre de seneste år.