Nicole Broch Estrup fastholdt føringen i Tipsport Czech Ladies Open, hvor hun deler førstepladsen med Emma Spitz inden finalerunden.
Nicole førte med et enkelt slag i efter første runde i -7. Starten på anden runde blev forsinket i flere timer pga. dårligt vejr med kraftig regn og oversvømmelse, men alle nåede at færdigspille anden runde.
Nicole gik -5 og blev indhentet af amatøren Emma Spitz fra Østrig, så de deler føringen i -12. De er ét slag bedre end amatøren Jana Melichova og Klara Spilkova, som begge er fra værtsnationen Tjekkiet.

Linette Holmslykke gik anden runde i +2 og i samlet +5 var hun fire slag fra at klare cuttet.
Emily vandt i 2020
Carly Booth vandt den første udgave af Tipsport Czech Ladies Open i 2019, inden Emily K Pedersen vandt turneringen på Beroun Golf Club i 2020 mens Atthaya Thitikul vandt i 2021. Ingen af de tre er med i år.
Nanna Koerstz Madsen har også vundet på LET i Tjekkiet, da hun vandt Tipsport Golf Masters 2016 på Golf Park Plzeň – Dýšina.
Tipsport Czech Ladies Open, leaderboard
