OLNicolai og Thorbjørn spiller om medaljer ved OL i Paris

Nicolai og Thorbjørn spiller om medaljer ved OL i Paris

Lørdag kaldes moving day (flyttedag, red.), da det er her man skal spille sig i position inden finalerunden, og det var lige hvad danskerne formåede i tredje runde af herrernes golfturnering ved OL i Paris.

Efter anden runde var Thorbjørn Olesen nr. 25 i -3 og Nicolai Højgaard nr. 30 i -2. Med henholdsvis otte og ni slag til top-3 krævede det lave runde at spille sig ind i medaljekampen, og det præsterede begge.

Lørdag gik Nicolai Højgaard ugens hidtil bedste runde i -9, og han havde endda muligheder for en endnu lavere runde. Men en 62’er er en tangering af banerekorden på Le Golf National, som tvillingebror Rasmus Højgaard også har del i. Thorbjørn Olesen fik en forrygende start med fem birdies på de første syv huller, men på bag-ni blev det “kun” til en birdie og en bogey, så han gik -5, hvilket dog også er en flot runde. Men et par slag mere under par ville have givet et større håb for ham.

Nicolais runde er den næstbedste i herrernes golfturnering ved OL gennem tiden. Rory Sabbatini gik en 61’er (-10) i finalerunden i Tokyo, hvilket gav ham en sølvmedalje.



Med runden i -9 bragede Nicolai Højgaard 26 pladser frem til en delt 4. plads i -11, mens Thorbjørn Olesen rykkede 12 pladser frem til en 12. plads. Nicolai er to slag fra en 3. plads, mens Thorbjørn er fem slag fra 3. pladsen.

Rahm og Schauffele deler føringen

Jon Rahm gik -5 og Xander Schauffele -3, så de deler førstepladsen i -14 foran Tommy Fleetwood i -13 efter han var rundt i -2.

Xander Schauffele er forsvarende mester, da han vandt guld ved Tokyo 2020, og for to uger siden vandt han The Open.

Nicolai Højgaard deler 4. pladsen i -11 med Hideki Matsuyama, mens Rory McIlroy, verdensetteren Scottie Scheffler, Tom Kim og Thomas Detry er på 6. pladsen i -10.

Jon Rahms bag under OL 2024 – Foto: Tracy Wilcox / PGA TOUR / IGF

Ludvig Åberg, Jason Day og Joaquin Niemann deler 10. pladsen i -9. Thorbjørn Olesen, Christiaan Bezuidenhout, Victor Perez og Erik van Rooyen i -8 er realistisk set nok de sidste, som kan drømme om en OL medalje, da de er fem slag fra 3. pladsen.

Wyndham Clark, Shane Lowry og Collin Morikawa er nr. 23 i -5 og Viktor Hovland nr. 38 i -1. Matt Fitzpatrick trak sig efter en 81’er lørdag, og det skal nævnes at han kom til OL med en skadet tommelfinger som også er årsagen til, at han trak sig.

OL sendes på streamingtjenesterne TV2 Play og Max. Finalerunden er også blevet tilføjet på TV2 og TV2 Sport X – læs mere i artiklen Sådan kan du se golf fra OL i Paris. Som altid kan denne uges sendetider også ses på 19hul.dk/tv.

OL – herrer, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

Tommy Fleetwood under OL 2024 – Foto: Ben Jared / PGA TOUR / IGF

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk