Nicolai Kristensen snuppede sejren ved Master of the Monster efter en dramatisk finale. Rasmus Højgaard sluttede som nummer to, mens Craig Farrelly og Kalle Sneck var chanceløse i finalen.
Lørdagens finale ved Master of the Monster blev udkæmpet over 18 huller. Nicolai Kristensen bragte sig hurtigt i front trods en skovtur på første hul. På banens sidste ni huller kom en bogey-stribe dog i vejen for “Knist”, og efter 14 hørte førte Rasmus Højgaard med to slag.
Fremragende birdies på 15., 16. og 17. hul sendte dog Knist tilbage i spidsen, og da Højgaard slog sit teeslag i vandet på 18. hul, var turneringen reelt afgjort. Nicolai Kristensen blev således en velfortjent “Master of the Monster” på Green Eagle Golf Club. Du kan se resultatet her.
På GolfBox Nordic Golf League Ranking kravler Nicolai Kristensen frem som nummer syv, mens dagens direkte modstander Rasmus Højgaard, nu ligger nummer otte. Begge danskere har blikket rettet mod top-5, som efter sæsonen giver oprykning til Challenge Touren.
Du kan se resultatet af Master of the Monster her.
Du kan se stillingen på GolfBox Nordic Golf League her.